Annette Heick spiller på Torvet fredag den 26. juli. Foto: Tom Lindboe

Annette Heick spiller på Torvet fredag den 26. juli. Foto: Tom Lindboe

Gratis koncert med Annette Heick på Torvet

Der er gratis pop-op-koncert med annette Heick på Torvet fredag den 26. juli

Hillerød.nu ruller for fjerde gang den omrejsende scene ud, når Annette Heick kommer til Hillerød med sit Melodi Grand Prix-show fredag den 26. juli.

Koncerten med Annette Heick skulle ellers have været afholdt i maj, men koncerten måtte udskydes, da hun havde travlt med musicalen Evita. Men nu er der altså kommet ro på, og Annette Heick kommer en tur til Torvet i Hillerød fredag den 26. juli klokken 17.30.

Musicalstjerne

Annette Heick er i dag en anerkendt musicalstjerne, og til næste år spiller hun blandt andet hovedrollen i Mamma Mia i Tivolis Koncertsal.

Som datter af Danmarks mest berømte duo, Keld og Hilda, er Annette vokset op med Melodi Grand Prix og har også selv optrådt både som deltager og som vært ved melodi grand prixet.

Gang i Danmark

Pop-op-koncerten på Torvet er et led i 'Gang i Danmarks'-turneen, der rejser rundt til 48 danske for at slå et slag for, at man skal handle lokalt, og dermed holde byen levende.

Koncerten med Annette Heick er den fjerde af seks gratis pop-op-koncerter, som Hillerød.nu arrangerer i bymidten. Den 23. august kommer Rasmussen og Gina Michaells, og det hele sluttede den 20. september (hvor der er Kulturnat i Hillerød) med Tamra Rosanes.

Mw

Publiceret 20 July 2019 09:00