Felix Wolff fra tømrervirksomheden Wolff Svendsen på Industrivænget udvider med tømrermester Jørgen Sthelis' otte mand 1. august. Pressefoto

Felix Wolff fra tømrervirksomheden Wolff Svendsen på Industrivænget udvider med tømrermester Jørgen Sthelis' otte mand 1. august. Pressefoto

Tømrermester Jørgen Sthelis bliver en del af Wolff Svendsen

Otte nye medarbejdere fra tømrermester Jørgen Sthelis bliver en del af Felix Wolffs hold til august

erhverv En af Nordsjællands største tømrervirksomheder udvides med Tømrermester Jørgen Sthelis hold. Det er den mere end 50 år gamle tømrervirksomheden Wolff Svendsen, som får Tømrermester Jørgen Sthelis med på holdet.

Det glæder Felix Wolff, partner Wolff Svendsen på Industrivænget i Hillerød, sig over:

"I Jørgen Sthelis får vi en dygtig tømrer med stor erfaring og teknisk indsigt med om bord, så det glæder vi os meget til," udtaler han i en pressemeddelelse.

Mere fleksible

Også Jørgen Sthelis glæder sig og kalder sammenlægningen en styrke:

"Det at blive en del af en større virksomhed er en stor mulighed, hvor vi kan udvikle vores kompetencer, samtidig med at vi bliver mere fleksible," forklarer han i pressemeddelelsen.

Ifølge Felix Wolff er netop "de ældre, garvede kræfter noget, der bliver værdsat, for den type erfaring og specialiseret viden er ikke noget alle, tømrervirksomheder besidder," står der i pressemeddelelsen.

Tømrermester Jørgen Sthelis har med sit hold over en længere årrække specialiseret sig at udbedre og forebygge forsikringsskader i samarbejde med Danmarks største forsikringsselskaber. Og med sammenlægningen får Wolff Svendsen, der ikke tidligere har fokuseret på området, nu muligheden for også at stå stærkt på dette felt.

Det er 1. august, at de otte nye medarbejdere møder op hos Wolff Svendsen.

Mdt

Publiceret 12 July 2019 17:00