150 børn kan formentligt rykke ind i nyt dagtilbud på Roskildevej i 2021. Arkivfoto

150 børn kan formentligt rykke ind i nyt dagtilbud på Roskildevej i 2021. Arkivfoto very_ulissa - stock.adobe.com

Byggeriet af nyt dagtilbud skal starte til december

Hillerød Kommunes nye dagtilbud på Roskildevej forventes klar i 2021

Den nye daginstitution, som Hillerød Kommune bygger på Roskildevej 16, forventes at stå klar 1. januar 2021.

Det oplyste forvaltningen forleden til politikerne i Børn, Familie og Ungeudvalget.

Det var i 2018, at politikerne besluttede at afsætte de knap 51 millioner kroner til dagtilbuddet, som får plads til cirka 50 børn mellem 0-2 år og cirka 100 børn mellem 3-6 år.

Det er ERIK arkitekter, som vandt opgaven med at tegne det nye institution. Firmaet har siden februar tegnet på institutionen, og det forventes, at materialet kan sendes til entreprenørerne til udbud lige efter sommerferien, således at byggeriet kan påbegyndes senest 1. december 2019, oplyser forvaltningen.

Mdt

Publiceret 12 July 2019 07:00