Økonomiudvalget vil have arkitekturudvalget til at se nærmere på parkeringsituationen, inden nyt boligprojekt sendes i høring. Illustration fra startredegørelsen

Økonomiudvalget vil have arkitekturudvalget til at se nærmere på parkeringsituationen, inden nyt boligprojekt sendes i høring. Illustration fra startredegørelsen

Nyt boligbyggeri sendt tilbage i udvalg: Vil se nærmere på parkeringen

Økonomiudvalget har sendt sag om et boligbyggeri på Københavnsvej tilbage til arkitekturudvalget

Af
Mette Dolmer Thygesen

Det bliver alligevel ikke nu, at borgerne kan komme med deres input og holdninger til et måske kommende treetagers boligbyggeri på Københavnsvej 26-28.

Politikerne i Arkitektur, Byplan og Trafikudvalget besluttede ellers at sende sende sagen videre til Økonomiudvalget, men her valgte politikerne at sende den tilbage til behandling i ABT-udvalget, fortæller borgmester Kirsten Jensen (S):

"Der blev stillet nogle spørgsmål på økonomiudvalgsmødet, blandt andet om parkering. Så vi blev enige om at sende sagen tilbage til fagudvalget, så de kan drøfte den".

Hårdt belastet

Det var især debatten om parkeringspladser, som fik økonomiudvalget til at sende sagen retur, siger viceborgmester Klaus Markussen fra Venstre:

"Byggeriet ligger i et område, som i forvejen er hårdt belastet parkeringsmæssigt, og der er en stor interesse, også i Økonomiudvalget, for parkeringssituationen i Hillerød. Så vi blev enige om, at i stedet for at vi sidder i Økonomiudvalget og sagsbehandler - så får sagen lige en tur mere i ABT-udvalget, hvor de arbejder med byplanlægning," siger Klaus Markussen.

28 mindre lejligheder

Ifølge bygherrens startredegørelse skal projektet bestå af cirka 28 mindre studielejligheder, og dertil skal være mindst 12 p-pladser, står der i redegørelsen.

Sagen om det kommende boligbyggeri på hjørnet af Carlsbergvej og Københavnsvej, hvor der tidligere har ligget en tankstation, og hvor der i dag ligger en gravstensforretning, startede helt tilbage til begyndelsen af 2018. Dengang afviste politikerne i ABT-udvalget første udkast til byggeriet, da udvalget mente, at projektet var for højt og for voldsomt til området.

Men bygherren opgav altså ikke projektet og har nu sendt en ny skitseplan til kommunen. I det nye projekt er antallet af etager skåret fra fire til tre, og det fik altså i første omgang ABT-udvalget til at sige ok til at sende projektet ud i en såkaldt startredegørelse - altså en tidlig forhøring, som ligger, inden der overhovedet sendes en lokalplansproces i gang.

Ifølge forvaltningen ønsker bygherren en vis tæthed i byggeriet, for at projektet hænger sammen økonomisk, da grunden skal renses for jordforurening.

Høre borgerne

Klaus Markussen ser frem til at høre, hvad borgerne mener om projektet:

"Hele formålet med at lave startredegørelser er, at vi får taget diskussionerne tidligere i processen - også med de borgere der interesserer sig for projekterne. Men inden vi går videre, skal vi have kigget mere på parkeringen," siger han.

Boligprojekt på Københavnsvej/Carlsbergvej må en tur tilbage i politisk behandling. Illustration fra startredegørelsen

Boligprojekt på Københavnsvej/Carlsbergvej må en tur tilbage i politisk behandling. Illustration fra startredegørelsen

Publiceret 10 July 2019 07:00