En person er fløjet til Rigshospitalet, oplyser Nordsjællands Politi. Foto: Finn Hansen/Byrd

En person er fløjet til Rigshospitalet, oplyser Nordsjællands Politi. Foto: Finn Hansen/Byrd

Efter frontalt sammenstød: Politiet uddelte bøder til utålmodige bilister

Af
Martin Warming

OPDATERET KLOKKEN 17.38

En person blev fløjet til Rigshospitalet efter en alvorlig ulykke på Hillerødmotorvejens Forlængelse onsdag eftermiddag, hvor to biler kørte frontalt sammen.

Det oplyser Nordsjællands Politi til Hillerød Posten.

Ulykken skete kort efter klokken 14 ved Nørre Herlev, oplyser politiet, der endnu ikke kender de nærmere omstændigheder omkring ulykken.

Motortrafikvejen blev spærret i begge retninger mellem Allerød Nord (Kollerødvej) og Hillerød Øst (Roskildevej), men sidst på eftermiddagen vejen åbnet for trafik igen.

Utålmodige bilister

Nordsjællands Politi opfordrede bilister, der sad fast i køerne på motortrafikvejen, til at væbne sig med tålmodighed. En del bilister havde nemlig svært ved at holde sig i ro.

"Vi får mange henvendelser om bilister, som vender over spærreflader og -linjer. Det er ulovligt og skaber fare for andre. Oplever vi denne adfærd ude på stedet, vil vi uddele bøder for det. Vær i stedet tålmodige og følg vores anvisninger på stedet," skrev politiet på Twitter.

Og senere på eftermiddagen opdaterede politiets vagtchef med følgende besked på Twitter:

"Vi har uddelt flere bøder til billister efter ulovlige vendinger over spærreflader og -linjer. Husk vi vil hellere have i bidrager til færdselsikkerheden end bødekassen".

Se flere billeder og videoer på Localeyes.dk

Foto: Local Eyes

Foto: Local Eyes

Foto: Finn Hansen/Byrd

Foto: Finn Hansen/Byrd

Foto: Finn Hansen/Byrd

Foto: Finn Hansen/Byrd

Publiceret 10 July 2019 14:25