Salling Fondene har sponseret en ny bil til Pulsskolen. Frank Borgen Baltzer (til højre), varehuschef i Føtex Hillerød, havde indstillet Pulsskolen til donationen. Her ses også Mikkel Curth, som er leder af Pulsskolen. Privatfoto

Salling Fondene har sponseret en ny bil til Pulsskolen. Frank Borgen Baltzer (til højre), varehuschef i Føtex Hillerød, havde indstillet Pulsskolen til donationen. Her ses også Mikkel Curth, som er leder af Pulsskolen. Privatfoto

Pulsskolen fik ny bil

Den lokalt funderede Pulsskolen, som tilbyder sommerferieaktiviteter for børn over hele landet, fik torsdag overrakt en ny bil, som Salling Fondene har sponsoreret

Pulsskolen, som blev etableret i Hillerød for nu 25 år siden, får en ny bil at køre i. Salling Fondene har nemlig via Føtex doneret en ny bil til Pulsskolen, som arbejder med at give børn over hele landet glæde ved idræt.

Pulsskolen inviterer i år børn til sommerferieaktiviteter i både Frederikshavn, Aalborg, Viborg, Silkeborg, Esbjerg, Roskilde, Helsingør, Hillerød og Hvidovre, og målet er at nå ud til alle børn i Danmark. Og det bliver altså nemmere nu, hvor Pulsskolen har fået doneret en bil, som kan transportere instruktører med mere på kryds og tværs af landet.

Det er Føtex i Hillerød, som har indstillet Pulsskolen til Salling Groups ejere, Salling Fondene, og projektet er blevet udvalgt blandt en række sociale og bæredygtige initiativer fra hele landet.

Der var kagemand til alle til Pulsskolens jubilæum i Hillerød torsdag aften. Privatfoto

Der var kagemand til alle til Pulsskolens jubilæum i Hillerød torsdag aften. Privatfoto

Stolt varehuschef

Det glæder varehuschefen i føtex Hillerød, Frank Borgen Baltzer, at kunne være med til at bidrage til et godt lokalmiljø i byen:

"Vi er stolte og glade for at kunne støtte lokalt. Bag Pulsskolen gemmer sig nogle meget passionerede mennesker, og de kæmper virkelig for at skabe et sundt og godt forhold til idræt og sport. Kan vi være med til at give endnu flere børn en god oplevelse med idræt og sport, vil vi rigtig gerne hjælpe med det," udtaler han i en pressemeddelelse.

Vigtigt redskab

Hos Pulsskolen glæder Mikkel Curth sig over donationen, som Pulsskolen fik overrakt til en jubilæumsfejring torsdag aften i sidste uge:

”Hos Pulsskolen ønsker vi at skabe den gnist, der skal få deltagerne ud i de lokale idrætsforeninger. Bilen bliver et vigtigt redskab for os".

Salling Fondene har doneret 250.000 kroner til den nye bil.

Salling Fondene er eneejer af Salling Group, som driver bl.a. føtex, Netto, Bilka og Salling stormagasiner, og har gennem årene bidraget til en lang række nationale og lokale initiativer og projekter til glæde og gavn for mennesker i hele Danmark. Siden 2012 har Salling fondene doneret mere end en milliard kroner.

Mdt

Publiceret 08 July 2019 11:47