Nødebo Børnehus, der blev oprettet i 1969, kunne fejre sin 50-års fødselsdag i fredags. Foto: Jan F. Stephan

Nødebo Børnehus, der blev oprettet i 1969, kunne fejre sin 50-års fødselsdag i fredags. Foto: Jan F. Stephan

Nødebo Børnehus fyldte rundt

50-års fødselsdag blev fejret med åbent hus, underholdning og fest

Af
Martin Warming

fødselsdag I 1969 gik en gruppe borgere i Nødebo sammen og donerede hver 500 kroner, så man kunne købe en grund på Sportsvej til Nødebo Børnehus, der er en selvejende institution.

I fredags kunne institutionen så fejre sin 50-års fødselsdag med en stor fest for institutionens børn, forældre og medarbejdere. Der var også åbent hus om eftermiddagen, hvor tidligere børn, forældre og medarbejdere kiggede forbi, og så var der selvfølgelig også underholdning for børnene. For det er jo trods alt dem, der handler om.

"Mange forældre har sagt, at det var et fantastisk arrangement, og at det var på børnenes præmisser, og det er jo også det vigtigste. Jeg vil tro, at der har været mellem 130-140 mennesker forbi i løbet af dagen, og det var rigtig dejligt at se både tidligere børn, forældre og medarbejdere," fortæller Mette Malmross, der er leder af Nødebo Børnehus.

Sandormene spillede klokken 14.30, og også Sherif Haps kiggede forbi om eftermiddagen - til stor morskab for børnene.

Nødebo Børnehus har en vuggestuegruppe med 14 børn og en børnehavegruppe med 35 børn.

Publiceret 21 June 2019 15:00