Katharina sluttede af med et fint resultat i den sidste eksamen.

Katharina sluttede af med et fint resultat i den sidste eksamen.

Katharina er årets første student på gymnasiet

"Det er så fedt at være færdig", lyder det fra årets første student på det lokale gymnasium

Katharina Nekhorochko kom klokken 10 her til formiddag ud af lokale 34 på gul gang på Frederiksborg Gymnasium og HF som årets første student på det lokale gymnasium.

Katharina er elitesvømmer og Team Danmark-elev, og derfor er det hendes fjerde år på gymnasiet.

Den afsluttende eksamen var religion, som blev afsluttet med et fint resultat.

Traditionen tro hejste Katharina flaget sammen med rektor Anders Krogsøe, og venner og familie var mødt op for at ønske studenten tillykke.

"Det har været fire fede år på FG. Jeg er den første student i familien, så min mor vidste ikke rigtig, hvordan man skulle fejre det, men vi pustede 60 balloner op i går, og vi har inviteret over 50 mennesker til studentergilde i eftermiddag. Det er så fedt at være færdig,” fortæller Katharina Nekhorochko, som gerne vil læse kemi på Århus Universitet.

432 elever forventes at dimittere fra Frederiksborg Gymnasium og HF dette skoleår.

mw

Traditionen tro hejste Katharina flaget sammen med rektor Anders Krogsøe.

Traditionen tro hejste Katharina flaget sammen med rektor Anders Krogsøe.

Publiceret 18 June 2019 11:18