Der var fyldt godt op, da Jazz i Rosenhaven tog hul på sæsonen i lørdags. Foto: Martin Warming

Der var fyldt godt op, da Jazz i Rosenhaven tog hul på sæsonen i lørdags. Foto: Martin Warming

Fuldt hus til jazz-premiere i Rosenhaven

Det var meget svært at finde en ledig stol, da Jazz i Rosenhaven tog hul på sæsonen i lørdags

Af
Martin Warming

Der var fuldt hus, da Jazz i Rosenhaven tog hul på sommerens sæson med en koncert med bandet 'A Tribute to Papa Bue' i lørdags.

Knap 300 mennesker havde fundet ved til Rosenhaven bag Rib House for at høre årets første jazz-koncert, der udover 'A Tribute to Papa Bue' også bød på underholdning fra Carlsberg Brass Band, der efterfølgende gik spillende gennem gaderne for at markere sæsonstarten.

Lørdagens koncert var bare den første af en lang række jazzkoncerter i Rosenhaven henover sommeren.

'A Tribute to Papa Bue' spillede til Jazz i Rosenhavens sæsonstart i lørdags. Foto: Martin Warming

'A Tribute to Papa Bue' spillede til Jazz i Rosenhavens sæsonstart i lørdags. Foto: Martin Warming

På lørdag den 22. juni spiller Jazzin´ Jacks m/ Anna Pauline, og i løbet af sommeren kigger også Peruna Jazzmen, Doc Houlind Revival All Stars, Papa Riders Jazzband og mange flere også forbi Rosenhaven.

Det bliver faktisk til ti jazzkoncerter i løbet af sommeren, inden sæsonen slutter den 17. august.

Der er gratis adgang til alle jazzkoncerterne i Rosenhaven.

Publiceret 17 June 2019 09:35