Arkivfoto

Arkivfoto

Det sker i Frivilligcenter Hillerød: Workshop om rekruttering og skak for autister

Frivilligcenter Hillerød gennemfører en workshop, der giver en introduktion til brugen af frivilligjob.dk. Der gives der gode råd til rekruttering, afgrænsning af opgaver og formulering af opslag. Frivilligjob.dk er Danmarks største frivilligjob-portal og kan bruges lokalt, når der er brug for (nye) frivillige til at hjælpe med opgaver af kortere eller længere varighed, møder og events

Ud over de normale klubaftener præsenterer Hillerød skak som fritidsaktivitet for autistiske unge. Mikael Ilve fra STU-Sputnik, der er en ungdomsuddannelse for ungdomsmiljøer for unge med autisme og/eller psykisk sårbarhed orienterer i skakklubben.

Hjerteforeningen arrangerer hjertecafe, hvor hjertelæge Christina Alhede fortæller om atrieflimmer.

Mandag 27. maj

09.00-10-00: DOF - qigong.

10.00-13.00: Lev Uden Vold - Netværksgruppe for tidligere voldsudsatte kvinder i samarbejde med Hillerød Krisecenter og Frivilligcenter Hillerød. Netværksgruppen er for tidligere voldsudsatte, der er brudt ud af volden, og er faciliteret af en gruppeleder med psykologisk baggrund. Gruppen mødes hver anden uge, i alt ti gange. Hvert møde varer tre timer med pause.

10.15-15.45: FOF-kursus i billedkunst.

12.00-14.00: Styrk din krop - Alsidig og hensyntagende træning for knap så mobile ældre 65+. Aktiviteterne foregår både stående, gående og på stole.

17.00-19.00: Trivselsgruppe for unge pårørende til demente - Gruppen henvender sig til unge med en pårørende, der er ramt af demens. I fællesskab med andre med de samme udfordringer sættes der ord på deres situation, og de hjælper hinanden med at afklare dilemmaer, ser nye handlemuligheder og oplever, at de ikke er alene. Gruppen ledes af to voksne frivillige.

17.00-19.00: NA (Narcotics Anonymous) - Selvhjælpsgruppe for misbrugere, der er eller vil være stof- og alkoholfri.

18.00-20.00: Hjertecafé med Hjerteforeningen - Hjertelæge Christina Alhede fortæller om atrieflimmer.

19.00-21.30: ACA (Adult Children of Alcoholics) - netværksmøde for voksne børn af alkoholiseret eller anden dysfunktionel familie.

19.00-22.00: Autismeforeningen - Netværksmøde for forældre til teenagepiger med autisme.

Tirsdag 28. maj

09.45-11.00: Motion med Hillerød Motionsvenner – motion og fællesskab, hvor alle kan være med.

10.00-15.00: Kreativt værksted - mal, strik eller hækl i. Medbring selv dine materialer. Deltagerne sparrer og støtter hinanden.

11.15-13.30: Mamma Mia, international mødregruppe - Hyggeligt samvær og små tematiske oplæg for (kommende) mødre og babyer op til max. 1 år. Alle er velkomne.

13.30 -15.00: Sangcafe - Vi synger efter Højskolesangbogen tirsdag i lige uger. Konceptet er enkelt: fællessang, hyggeligt samvær og kaffe.

16.30-18.00: Økonomisk råd og vejledning - Et tilbud til alle borgere, der har behov for økonomisk råd og vejledning baseret på hjælp til selvhjælp. Alle er velkomne, men bestil venligst tid.

17.30-18.30: Advokathjælpen i Hillerød - Hillerøds advokater giver gratis og anonym retshjælp til alle.

18.30-23.00: Hillerød Skakklub - Kl. 18.00 - 19.30: Træning for børn og unge i alderen 6-16 år. Kl. 19.30 - 20.00: Træning for seniorer. Herefter spilles der partier.

Onsdag 29. maj

09.00-12.00 Hillerød Skakklub - præsentation af skak som fritidsaktivitet for autistiske unge ved Mikael Ilve fra STU-Sputnik, der er en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse, der tager tre år, og som tilbydes uddannelses- og ungdomsmiljøer for unge med autisme og/eller psykisk sårbarhed.

09.00-14.00: Klatmalerne - Netværksgruppe, som maler i atelieret.

10.30-12.10: FOF-kursus i spansk

14.00-16.00: Workshop: Rekruttér frivillige online - Frivilligcenter Hillerød arrangerer workshop, der giver en introduktion til brugen af frivilligjob.dk, Danmarks største frivilligjob-portal, der kan bruges lokalt, når I har brug for (nye) frivillige til at hjælpe med opgaver af kortere eller længere varighed, møder og events. Derudover gives der gode råd til rekruttering, afgrænsning af opgaver og formulering af opslag.

19.00-21.00: Selvhjælpsgruppe: Angstforeningen - Del dine tanker og erfaringer om angst med andre. Dette er ikke en åben gruppe, men der oprettes løbende nye grupper.

19.30-20.45 Pårørende til alkoholikere (AA+ Al-Anon) - Anonym selvhjælpsgruppe mødes om det at være pårørende til alkoholikere. Alle interesserede er velkomne.

19.30-20.45: Alateen - Selvhjælpsgruppe for teenage-pårørende til alkoholikere.

Torsdag 30. maj

18.30-21.00: Vennepunktet - Mødested for ensomme over 24 med det formål at hjælpe ensomme voksne ud af isolation og ensomhed og arrangere aktiviteter, der opbygger fællesskaber og skaber muligheder for nye venskaber.

Fredag 31. maj

09.50-12.00: Cykelgruppen Fri-hjul II - Cykelgruppen er for dig, der har en cykel og vil kunne cykle 20 km på et par timer. Venteliste er oprettet.

10.00 - 12.00 Alzheimerforeningen – Gotvedgymnastik, hvor pårørende og efterlevende til mennesker med demens kan deltage og efterfølgende nyde hyggeligt samvær og erfaringsudveksling over en kop kaffe/te. Gymnastikken varer cirka en time og et kvarter og hygge cirka 45 min. Der er mulighed for, at den demensramte ægtefælle/forældre sideløbende kan deltage i aktiviteter med andre i samme situation i et tilstødende lokale.

Søndag 2. juni

11.00-13.00 Foreningen Efterladte efter selvmord - Selvhjælpsgruppen Walk and Talk mødes på Hillerød Station kl. 10.00, går en tur omkring slottet og drikker bagefter kaffe i Frivilligcenter Hillerød.

11.30-15.00: Folkedans og modersmålsundervisning - Dansk-Kurdisk Ungdoms- og Kulturforening arrangerer folkedans, hvor alle er velkomne.

Publiceret 26 May 2019 14:00