Vold med en golfkølle betyder, at en i dag 42-årig mand skal under psykiatrisk behandling. Modelfoto: Adobe Stock

Vold med en golfkølle betyder, at en i dag 42-årig mand skal under psykiatrisk behandling. Modelfoto: Adobe Stock ykordik - stock.adobe.com

Overfaldt mand med golfkølle: Idømt psykiatrisk behandling

Politi fandt blod i offers entré

Af
Jens Berg Thomsen

dom En i dag 42-årig mand skal i psykiatrisk behandling uden længstetid efter et overfald med en golfkølle på bostedet "Orion" i Hillerød. Overfaldet skete den 18. juni 2017, står der i dommen fra Retten i Hillerød.

Her var den 42-årige tiltalt for grov vold ved at have slået den anden mand i hovedet med golfkøllen og flere gange på kroppen.

Offeret forklarede i retten, at de to havde været naboer på stedet, og at den senere dømte tit hørte høj musik. Hvad der præcist skete op til overfaldet fremgår ikke af dommen, men retten fandt det bevist, at den 42-årige havde brudt ind i offerets lejlighed og havde slået ham i hovedet. Golfkøllen gik i stykker under overfaldet, men vidner kunne ikke godtgøre, om hovedet på køllen var faldet af, da den 42-årige brød ind på den andens værelse, eller om det var sket på grund af slagene. En betjent kunne bevidne, at de havde fundet skaftet til køllen på den 42-åriges badeværelse, mens hovedet på køllen var fundet foran offerets hoveddør. Politiet fandt blod i indgangen til offerets lejlighed.

Blandt skaderne var der blandt andet et 15 centimeter langt så på offerets kind.

Retten fandt den 42-årige skyldig i grov vold, men fandt det ikke bevist, at hovedet nødvendigvis var faldet af golfkøllen på grund af volden, da det kunne være sket, da den 42-årige brød ind hos sit offer.

I dommen kan man læse, at den 42-årige er erklæret sindssyg af Retslægerådet. Dommen lød på psykiatrisk behandling uden længstetid.

Publiceret 24 May 2019 06:00