Der er Gadeidrættens Dag i Østhuset i Hillerød lørdag. Pressefoto

Der er Gadeidrættens Dag i Hillerød lørdag. Pressefoto

'Gadeidrættens Dag' i Østhuset

For femte år i træk fejres gadeidrætten over hele landet til 'Gadeidrættens Dag'. Lokale ildsjæle og fællesskaber inviterer i år til rekordmange events fyldt med åbne workshops i gadeidræt for børn, unge og voksne. En af de 46 events finder sted i Østhuset i Hillerød, hvor man kan lære at spille streetsoccer af de lokale fodboldspillere.

'Gadeidrættens Dag' finder sted lørdag 25. maj, og ved Østhuset på Tolvkarlevej 361 i Hillerød er der gratis introduktion til streetsoccer for piger og drenge, der gerne vil lære at trylle med bolden.

Arrangør er GAME, som er en gadeidrætsorganisation, der siden 2002 har arbejdet for at skabe varige sociale forandringer gennem gadeidræt og gadekultur for børn og unge. GAME uddanner unge til ledere og rollemodeller, der driver ugentlige træninger for børn og unge i 33 boligområder i hele landet samt i gadeidrætshuse i Aalborg, Esbjerg, København og Viborg. Målet er at sænke tærsklen til idræt, så flere børn og unge bliver en del af et idrætsfællesskab. GAME gør også en forskel i Ghana, Jordan, Libanon og Somaliland.

Publiceret 24 May 2019 05:00