Flemmert Danielsen, Tage Hessellund, Mette Valentiner og Jens Levring ved et af TV'erne på en sengestue.

Flemmert Danielsen, Tage Hessellund, Mette Valentiner og Jens Levring ved et af TV'erne på en sengestue.

Lions sørgede for nye fjernsyn til børneafdelingen

Lionsklubberne har doneret seks fjernsyn til opholdsstuer og sengestuer på børneafdelingen på hospitalet i Hillerød

donation Børneafdelingen på hospitalet i Hillerød har fået nye fjernsyn.

De fjernsyn, der var på børneafdelingen, var efterhånden så gamle og udtjente, at de trængte til udskiftning, og på nogle stuer manglede de helt - måske fordi de var holdt op med at virke. Og det er ikke altid, at det er den slags udstyr, der kommer i første række, når der skal budgetteres til nyt på afdelingerne.

Derfor Lions-klubber fra Nordsjælland i forening spyttet i kassen og sørget for levering af i alt seks store fjernsyn til opholdsstuer og sengestuer. Lions har jævnligt været børneafdelingerne behjælpelige med at løse diverse behov, som f.eks. H.C. Andersen malebøger, som er en stor succes hos børnene . men denne gang har de altså leveret fjernsyn.

De seks fjernsyn blev leveret i marts, og nu har sygehusets elektrikere haft tid til at montere apparaterne, så de er klar til ibrugtagning. Det blev markeret med en afsløring af et af de to største fjernsyn mandag 13. maj.

Det var Jens Levring, der på vegne af Lionsklubberne i Allerød, Fredensborg, Frederikssund, Frederiksværk, Ganløse, Gribskov, Hillerød, Hundested, Karlebo, Skibby og Stenløse-Veksø officielt overdrog apparaterne. Afdelingsleder Mette Valentiner hjalp den store ”Løvebamse” med at trække Lions-flaget, der dækkede fjernsynet, til side.

På hospitalet vakte fjernsynene glæde, fortalte Mette Valentiner - dagene i en hospitalsseng kan godt blive lange for de indlagte børn, og så er det godt at have mulighed for adspredelse.

Mdt

Hans Dallsgaard, Jens Levring, Mette Valentiner og Tage Hessellund ved det nye TV. Privatfoto

Hans Dallsgaard, Jens Levring, Mette Valentiner og Tage Hessellund ved det nye TV. Privatfoto

Publiceret 16 May 2019 14:00