Gymnaster fra Team Amaryllis (bagerst i sorte/gule dragter), Team Orkidea (midterst i sorte dragter) og Team Ixia (forrest i lyseblå dragter) har klaret sig godt til forårets turneringer. Her ses de med deres trænere Carina (i sort til venstre), Amira (i blå til venstre) og Danijela (i sort til højre). Privatfoto

Medaljer til Hillerød Grand Prix Gymnastik

Gymnasterne i Team Ixia, Team Orkidea og Team Amaryllis har klaret sig godt i turneringer

gymnastik En fantastisk sæson for Grand Prix Gymnastikken i HGI Gymnastik og Trampolin afsluttedes med manér og flotte placeringer til foreningens tre hold ved DM i Grand Prix Gymnastik og DM i Æstetisk Gymnastik.

De sidste tre uger har været fyldt med spændende oplevelser for holdene Team Ixia (6-8 år), Team Orkidea (8-12 år) og Team Amaryllis (12+). De har bl.a. alle deltaget i Danmarksmesterskaberne i Grand Prix Gymnastik i Greve 27. april. Det gik så godt, at det blev til en sølv medalje til Team Amaryllis i tweens rækken, en bronze medalje til Team Ixia i micro rækken og en 4. plads til Team Orkidea i mini mono-rækken. Det er et resultat, som holdene og HGI Gymnastik og Trampolin ifølge en pressemeddelelse er "meget stolte af".

Nr. 7 i Finland

Team Amaryllis måtte direkte tilbage i træningslokalet, da de allerede om torsdagen efter DM skulle til Finland for at repræsentere Danmark i den internationale World Cup-konkurrence, som de i efteråret kvalificerede sig til at deltage i.

"Her leverede pigerne endnu en fantastisk præstation og kvalificerede sig til finalen," skriver klubben.

Team Amaryllis endte på en 7. plads og dermed som det bedst placerede danske hold i deres række. Turen blev afsluttet med topholdet i Finland, så der kunne komme ny inspiration med hjem.

Sølv til DM

I weekenden, 11.-12. maj, var Team Amaryllis så på den igen. Denne gang ved Danmarksmesterskaberne i Æstetisk Gymnastik, hvor de tog sølvmedaljen med hjem.

Nu har alle tre hold åbnet for sommertræningen, hvor nye gymnaster kan prøve Grand Prix Gymnastikken af.

Team Amaryllis vandt bl.a. sølv ved Danmarksmesterskaberne i Æstetisk Gymnastik. Privatfoto

Team Amaryllis vandt bl.a. sølv ved Danmarksmesterskaberne i Æstetisk Gymnastik. Privatfoto

Publiceret 15 May 2019 05:00