Hillerød Hospital kan dele 1560 krammebamser ud. Pressefoto

Hillerød Hospital kan dele 1560 krammebamser ud. Pressefoto

Børn får krammebamser på hospitalet

sygdom Hospitalsstuer, fremmede i hvide kitler og nåle gør de fleste børn utrygge, når de er indlagt. Derfor har TrygFonden siden 2007 uddelt krammebamser til de yngste patienter for at trøste og berolige.

Torsdag 16. maj parkerer en lastbil med 1560 krammebamser ved Hillerød hospital, hvor læger og sygeplejersker uddeler bamserne til de yngste patienter. En blød bamse kan berolige barnet og vinde dets tillid.

Bamserne hedder Thea og Theo, og de har et armbånd på med deres navn lige som børnene. Bamserne er med i alt, hvad der sker, og hvis barnet skal have forbinding på eller have lagt drop, så får bamserne gjort det først, så børnene kan se, at det ikke er så slemt.

Siden 2007 har TrygFonden doneret knap 750.000 krammebamser, som bliver uddelt til børn i hele landet på hospitaler og specialklinikker.

Publiceret 15 May 2019 15:00