Jesper Skibby møder op på Torvet i Hillerød for at fortælle om cykling, som er godt for sundheden, for byen, for miljøet - og for verden. Pressefoto

Jesper Skibby møder op på Torvet i Hillerød for at fortælle om cykling, som er godt for sundheden, for byen, for miljøet - og for verden. Pressefoto

Aktiviteter på Torvet skal sætte fokus på klimamål

Jesper Skibby deltager i eventen i Hillerød torsdag 16. maj

sundhed FN’s 17 verdensmål er omdrejningspunktet i seks events på Torvet i Hillerød, der finder sted i løbet af de kommende fem måneder.

Det er C4 Foreningen og Hillerød ByForum, der står bag i samarbejde med Danmark for målene for at samle byens fokus om klodens varmeste emne i 2019.

Første event finder sted på Torvet i Hillerød torsdag 16. maj kl. 14-18. Her er det muligt at begynde bededagsferien med fokus på klimamål 3 om sundhed.

Den sunde cykling

En af hverdagens gode sunde vaner er at cykle, og her vil cykelrytter Jesper Skibby møde op for at fortælle om cykling, som er godt for den enkeltes sundhed, for byen, for miljøet og for verden.

Cyklen er CO2-neutral og forurener ikke miljøet, og man har ikke brug for en parkeringsplads i byen. Jesper Skibby går på scenen kl. 15.

Der vil være aktiviteter og konkurrencer for både børn og voksne, der alle omhandler sundhed. Mange lokale aktører deltager på Torvet, heriblandt Firmaidræt Hillerød, Fri Bikeshop, FysioDanmark, Frivilligcenter Hillerød, Hillerød Svømmehal og Hillerød Kommune.

Lokale løsninger

Klimamål 3 retter fokus på, at selvom vores generelle sundhedstilstand er blevet bedre gennem tiden, er der opstået nye sundhedsmæssige udfordringer i takt med den øgede luftforurening og menneskets livsstil, der resulterer i flere tilfælde af bl.a. diabetes, overvægt, lungekræft m.v.

Verdensmål 3 handler om, at mennesker i alle aldre, i alle lande skal sikres et godt helbred, og lokalt kan vi bidrage til at løse det globale problem ved at cykle noget mere.

jesl

Danmark for Målene

Torvet kl. 14-18

  • 16. maj: 'Sundhed for alle' med Jesper Skibby
  • 7. juni: 'Genbrug og cirkulær økonomi' med Lise Vandborg
  • 28. juni: 'Fødevarer i balance' med Anne Hjernøe
  • 16. august: 'Emballage som ressource' med Katrine Bille
  • 6. september: 'Energi i by og bolig' med Søren Dahl
  • 27. september: 'Natur og grøn omlægning' med Mikael Jarnvig

FAKTA

Publiceret 10 May 2019 17:00