Takøkse fra yngre bronzealder. Pressefoto

Takøkse fra yngre bronzealder. Pressefoto

Se, hvad arkæologer fandt på Solrødgård

Kom til fortidsmindedag på Solrødgård på søndag

De arkæologiske fund fra mulden under Solrødgård Klima- og Miljøpark i Hillerød er mange og viser, at området har været benyttet både i stenalder, bronzealder, jernalder og i renæssancen. Stedet, der i dag rummer genbrugsstationen, husede også stenalderbondens losseplads for 5000 år siden.

Kom med arkæologen på en gåtur i området, hvor fortidsminderne genskabes som en fortælling om fundene. Det foregår søndag 28. april kl. 10-12, og der er gratis adgang.

Der, hvor Klima- og Miljøcenteret ligger, boede bronzealderbonden på sin gård. I dag udnytter man Havelse å i klima-øjemed, i renæssancen udnyttede man vandets kraft til at drive vandmøller. Over en årrække har arkæologerne udgravet fantastiske fund; lige fra oldtidens smukkeste lerkar, til håndværksmæssig unikke spydspidser og bronzealderbondens sirligt dekorerede økse lavet af kronhjortetak.

I dag har Solrødgårdområdet fundet ny anvendelse, og fortidsminderne er gravet op af jorden. Mange genstande har gennemgået konservering, og arkæologerne har analyseret de mange fund.

Alle er velkomne til fortidsmindedag.

Mødested: Ved indgangen til Genbrugsstationen, Solrødgårds Allé, 3400 Hillerød.

Fladehugget spydspids fra sen bondestenalder. Pressefoto

Fladehugget spydspids fra sen bondestenalder. Pressefoto

Publiceret 24 April 2019 05:00