I Hillerød mødes de omkring 70 brødre i Odd Fellow Logen, som holder til på Milnersvej. Arkivfoto

I Hillerød mødes de omkring 70 brødre i Odd Fellow Logen, som holder til på Milnersvej. Arkivfoto

Odd Fellow åbner dørene

Odd Fellow Logen åbner dørene 26. april for at markere 200 års jubilæum

jubilæum Der er sikkert mange, der har set en bygning i deres egen by, med teksten Odd Fellow Logen (I.O.O.F) med tre kædeled over. Det er dog de færreste, der ved, hvad der reelt foregår bag murene.

Sådan lyder det fra Odd Fellow Logen, som i anledning af 200 året for deres stiftelsesdag fredag 26. april inviterer indenfor og fortæller om, hvem de er, og hvad de laver.

Alle Odd Fellow Ordenens bygninger i landet holder åbent hus, således også i Hillerød. Logen har til huse i Odd Fellow bygningen på Milnersvej 8, hvor de markerer 200 års jubilæet kl. 14.30.

Til Danmark i 1978

Odd Fellow Ordenen begyndte med en ung englænder Thomas Wildey, som i 1817 var udvandret til USA. Han nedsatte sig i Baltimore, hvor der på det tidspunkt herskede megen sygdom, blandt andet pest. Borgerne måtte klare sig selv eller finde hjælp hos hinanden. Dette berørte ham meget, og han gik i gang med at finde personer der – som han selv – havde været medlemmer af Odd Fellow Ordenen i England. I 1819 lykkedes det for ham at stifte den første Odd Fellowloge i USA.

I 1878 kom Odd Fellow Ordenen til Danmark. Den første broderloge stiftedes den 30. juni 1878 og har sit hjemsted i Odd Fellow Palæet i København.

12.000 medlemmer

I dag er der i Danmark 110 broderloger og 94 søsterloger med et samlet medlemsantal på 12.000. Tillige hører Spanien og Tjekkiet under Den Danske Storloge.

Odd Fellow Ordenen er et etisk samfund med et humanitært sigte, og medlemmerne benævnes brødre og søstre. Det yngste medlem er 22 år og det ældste er 102 år gammel. De tager del i hinandens glæder og sorger og er hinandens netværk, på tværs af alder og stilling.

Ordenen har to hovedmål, et etisk og et humanitært. Det etiske element sigter mod at vise 'Venskab, Kærlighed og Sandhed i alle livets forhold'. Det humanitære mål kommer til udtryk gennem donationer til kulturelle, uddannelsesmæssige og velgørende formål.

I Hillerød mødes de omkring 70 brødre, som er mellem 35 år og 95 år gamle, til møder fast hver onsdag aften kl. 19.30 i sæsonen, som starter første onsdag i september og slutter senest 15. maj året efter.

Publiceret 21 April 2019 07:00