Diabetesforeningerne i Hillerød og Halsnæs kommuner fusionerer. Arkivfoto

Diabetesforeningerne i Hillerød og Halsnæs kommuner fusionerer. Arkivfoto Robert Kneschke - stock.adobe.co

Diabetesforeninger fusionerer

Diabetesforeningerne i Hillerød og Halsnæs slår sig sammen

fusion Nu er det en realitet: Hillerød og Halsnæs Diabetesforeninger er fusioneret.

Dette blev enstemmigt vedtaget på den ekstraordinære generalforsamling 9. april. Foreningens navn vil fremover være “Diabetesforeningens lokalforening i Hillerød-Halsnæs”.

Bestyrelsen glæder sig til at komme i gang med mange spændende aktiviteter - ikke mindst i Halsnæs, der i lang tid har været uden lokalforening og derfor et forsømt område. Det er planen at oprette en Diabetescafe i Frederiksværk i lighed med den i Hillerød," skriver Birgitte Kistrup, formand for Diabetesforeningen i Hillerød/Halsnæs, i en pressemeddelelse.

Aftenarrangementer med information om bl.a. den nyeste forskning inden for området vil finde sted, ligesom kulturelle aktiviteter - f.eks. guidede ture i såvel Hillerød som Frederiksværk og Hundested - vil komme på programmet.

"Antallet af diabetikere i Danmark er stærkt stigende, og hermed vokser behovet for information om området. Det er derfor af største vigtighed, at den nye, store forening hurtigt kommer i gang med arbejdet," skriver Birgitte Kistrup.

Publiceret 19 April 2019 20:00