En af dommerne var Sofie Østergaard, som er vært på DR Ultra. Hun var altså med til at udvælge vinderportrætterne blandt de mange indsendte værker. Pressefoto

En af dommerne var Sofie Østergaard, som er vært på DR Ultra. Hun var altså med til at udvælge vinderportrætterne blandt de mange indsendte værker. Pressefoto

Børnenes vinder-portrætter valgt ud til 'Portræt Nu!' på Frederiksborg Slot

Jury udvalgte de portrætter - lavet af børn - som udstilles til årets 'Portræt Nu!'-udstilling på Frederiksborg Slot

kunst En dommerjury bestående af billedkunstner Dennis Møgelgaard, DR Ultra-vært Sofie Østergaard og museumsdirektør Mette Skougaard udvalgte i uge 15 de portrætter, som udstilles på Frederiksborg Slot i børnenes 'Portræt Nu!'-udstilling.

"Vi er blevet rigt belønnet af børn fra hele landet, som har skabt nogle flotte portrætter. Deres deltagelse i konkurrencen vækker stor glæde," udtaler direktør for Det Nationalhistoriske Museum Mette Skougaard.

Juryen udvalgte 120 værker til udstillingen 'Portræt Nu!', som kan ses fra 29. maj på Frederiksborg Slot. Pressefoto

Juryen udvalgte 120 værker til udstillingen 'Portræt Nu!', som kan ses fra 29. maj på Frederiksborg Slot. Pressefoto

Der har været 390 tilmeldinger til konkurrencen, og der er blevet udvalgt 120 værker til udstillingen, oplyser museet.

Juryen udvalgte både de portrætter, som skal indgå i udstillingen, samt vinderne af portrætpriserne. Præmierne består blandt andet af af malergrej og staffeli.

Fokus på portrætgenren

Det er anden gang, at Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot arrangerer den landsdækkende portrætkonkurrence 'Portræt nu!' For børn. Konkurrencen giver børn og unge i alderen 10-15 år mulighed for at vise deres kunstneriske evner inden for portrætgenren. Målet med konkurrencen er at hjælpe skoler og billedkunstskoler til at sætte særligt fokus på portrættet som genre. Konkurrencen afholdes i samarbejde med DR.

Udstillingen 'Portræt Nu!' for børn kan opleves på Frederiksborg Slot fra 29. maj.

Mdt

Der var 390 tilmeldinger til konkurrencen 'Portræt Nu!'. Pressefoto

Der var 390 tilmeldinger til konkurrencen 'Portræt Nu!'. Pressefoto

Publiceret 18 April 2019 09:00