Det kommer til at gøre ondt, når Elin Starup skal forsøge at gennemføre Race Across America. 5.000 km skal cykles igennem på maksimalt 12 døgn og 21 timer. Foto: Martin Paldan, Yellowhatphoto

Det kommer til at gøre ondt, når Elin Starup skal forsøge at gennemføre Race Across America. 5.000 km skal cykles igennem på maksimalt 12 døgn og 21 timer. Foto: Martin Paldan, Yellowhatphoto

Elin skal cykle 18-20 timer i døgnet i knap to uger

Ekstrem varme, et minimum af søvn, bjergkørsel, ensomhed, 5.000 km svarende til 18-20 timer i cykelsadlen dagligt. Elin Starup stiller op i ultracykelløbet Race Across America

Af
Anne Lønstrup

”Det kommer til at gøre ondt. Meget ondt. Over det hele. Og jeg kommer helt sikkert til at føle mig meget alene.”

44-årige Elin Starup fra Alsønderup har ingen illusioner om, at det bliver en søndagstur, når hun skal cykle knap 5.000 kilometer igennem 12 stater på maximalt 12 døgn og 21 timer i ultracykelløbet Race Across America.

Det kan blive op til 50 grader varmt, og jeg har aldrig været i så varme omgivelser

Hillerød Posten talte første gang med Elin Starup om løbet i februar 2018, og nu nærmer løbet sig altså med hastige skridt. Det starter 11. juni, og hun tager til Californien den 30. maj for at træne og vænne sig til ørkenvarmen.

”Det kan blive op til 50 grader varmt, og jeg har aldrig været i så varme omgivelser. Derfor skal jeg og min træner, Claus Robl finde ud af, hvor meget varme, jeg kan klare,” fortæller Elin Starup.

Ultracykelløbet begynder med 700 km gennem ørkenen, senere venter bl.a. Rocky Mountains. Race Across America går under navnet ’Verdens hårdeste cykelløb’. Indtil nu har godt 600 deltagere stillet op, hvoraf ca. halvdelen har gennemført. Der er 78 kvinder, som har forsøgt, og 40 af dem har gennemført. I år er feltet af kvinder det største nogensinde med ni kvinder. Elin Starup er den første nordiske kvindelige solorytter i løbet.

Lytter til lægen

Hun har et team på otte personer i sit følge. De kører i to personbiler og en autocamper. Fra kl. syv aften til 10 formiddag skal de køre bag rytteren for at beskytte hende.

”Der er en kok med på camperen og en serviceperson, som hjælper kokken med at købe ind og vaske tøj undervejs. Herudover har jeg en sundhedsperson, en mekaniker og en coach/teamchef på hvert hold. De skiftes til at være på vagt i 12 timer, så de kan nå at sove,” siger Elin Starup.

Selv skal hun ikke regne med mere en to-tre timers søvn pr. døgn. Hun må maksimalt køre sammen med andre løbsdeltagere i 15 min i døgnet, for man må ikke have fordel af at ligge på hjul eller snakke. Udfordringen går både på det fysiske og det mentale.

”Jeg er mentalt stærk. Jeg er sindssygt god til at parkere ting og sige, det her kan jeg ikke gøre noget ved. Smerten er der, men det er ok. Man må acceptere smerten uden at bruge energi på den. Men der vil helt sikkert komme svære tanker, som er lige til at tude over. Jeg vil få meget ondt af mig og vil sandsynligvis få lyst til at stoppe. Men jeg har også en klar viden om, at jeg aldrig nogensinde vil være tilfreds, hvis jeg stopper,” siger Elin Starup.

Jeg er mentalt stærk. Jeg er sindssygt god til at parkere ting og sige, det her kan jeg ikke gøre noget ved

Allerede efter få dage med tre timers søvn i døgnet, vil cykelrytterens hjerne blive udfordret. Her har Elin Starup en klar aftale med lægen på sit team:

”Selvfølgelig skal hun gøre sit bedste for, at jeg skal køre videre. Men ser lægen, at jeg ikke kan klare det helbredsmæssigt, så har hun ret til at sige, nu vil hun ikke stå inde for det mere. Vi har en aftale om, at jeg skal lytte til hende,” siger hun.

Lidt af en overlever

Hjemme i Danmark har Elin Starup en søn på 20 og en datter på 21 år, som synes, at ”de har den sejeste mor.” Der er også fuld opbakning fra Elins søskende, og hvis forældrene havde levet, ville de også have stået bag hende, er hun overbevist om.

”Jeg ønskede mig en racer i konfirmationsgave, og jeg fik en cykel af min far, men ikke en racercykel. Da jeg påpegede det, tog han den til cykelhandleren og fik monteret et gedebukkestyr. Så jeg havde en rød cykel med tre gear og gedebukkestyr, og den kørte jeg rigtig mange ture på,” griner hun.

Hun har også redet, har gennemført både halve og hele marathon plus sidste år en fuld Ironman. Er der mon noget, hun skal bevise for sig selv?

”Jeg synes ikke, jeg skal bevise noget. Det er bare en lyst, der er kommet kravlende indefra. Det er svært at forklare. Måske er det bare det fantastiske i at mærke, at det, jeg tror på, det holder. Jeg har altid været stærk og meget selvstændig,” siger hun og uddyber.

”Jeg er lidt af en overlever. Selv når det var svært og så sort ud, så har jeg fundet min vej igennem.”

Hun har fuld opbakning fra sin kæreste og coach, Claus Robl, der selv har gennemført Race Across America.

Dagen efter vores samtale skal parret besøge hans familie i Odense. Hun starter tidligt og cykler til Korsør.

Publiceret 16 April 2019 07:00