Hent gratis kompost på Solrødgård. Pressefoto

Hent gratis kompost på Solrødgård. Pressefoto

Hent god kompost til haven gratis på genbrugsstationen

natur Der er gratis kompost at hente på genbrugsstationen på Lyngevej 2 i Hillerød til og med søndag den 5. maj.

"Vi deler gratis kompostmuld ud allerede i slutningen af marts, fordi haveejerne gerne så tidligt som muligt vil have jord under neglene," udtaler udviklingschef Yvonne Amskov fra Vestforbrænding i en pressemeddelelse.

Meget næringsrig

Den gratis kompost er lavet af have- og parkaffald, som er blevet komposteret hos Gemidan. Den er meget næringsrig og skal altid blandes med jord eller sand. For hvis man sår eller planter i den rene kompost, risikerer man at ødelægge planten og svide dens rødder.

"Ved at omsætte haveaffaldet til kompost genbruger vi ressourcerne og recirkulerer næringsstoffer til naturen. På den måde er vi med til at sikre en fornuftig udnyttelse af sparsomme råvarer, som for eksempel fosfor, der er en ressource, vi risikerer at få mangel på i fremtiden," siger Yvonne Amskov.

Kompost

I 2018 blev der hentet 5.234 ton kompost fra genbrugsstationerne

Uddelingen sker hvert år over seks uger i foråret. I 2019 fra den 22. marts til den 5.maj.

Læs gode råd om brug af kompost på vestfor.dk/kompost

Publiceret 24 March 2019 13:00