Sara Franck giver formandskasketten for Gadevang Asyl videre til Claes Braagaard. Privatfoto

Sara Franck giver formandskasketten for Gadevang Asyl videre til Claes Braagaard. Privatfoto

Ny mand ved roret i Gadevang Asyl

Claes Braagaard er udnævnt til ny formand for Gadevang Asyl

i spidsen Efter to år på formandsposten i Gadevang Asyl giver Sara Franck stafetten videre til Claes Braagaard.

Claes Braagaard kom fra Malmø til Gadevang. I Sverige kaldes pædagogerne frøkener, og Gadevang Asyl hedder de tanter. I Sverige stod frøknerne i gule veste og vidste præcis, hvor hans tre børn var, og hvad de havde lavet, når han hentede dem. Første gang han skulle hente børnene i Asylet, ledte han efter den ene dreng i en halv time, indtil han så en sms om, at Emil var taget med en ny ven hjem. For her giver tanterne børnene frihed.

"Det er jo vildt det med, at der ikke er nogen indhegning her i Asylet. Her udvikles stærke og selvstændige børn, der får muligheder frem for begrænsninger. Her tages det som en selvfølge, at alle børn er forskellige," udtaler Claes Braagaard, der har siddet i Asylets bestyrelse i to år, i en pressemeddelelse.

Han er til daglig er nordisk ansvarlig for medieindkøb Omnicom Media Group.

Sara Franck har siddet ved roret i to år ud af hendes otte år i bestyrelsen. Som formand har hun blandt andet ført Asylet igennem et 125 års jubilæum, været en af hovedarkitekterne bag Laura Tietgen Legatet, den politiske godkendelse af en udvidelse af vuggestuen med 12 børn og en politisk kamp for at beholde det pædagogiske legeredskab og et vartegn for Asylet, 'Bolderen' på legepladsen.

Den nye formand vil fremadrettet gerne styrke samarbejdet og sammenhængskraften til Gadevang Skole og fortsætte med at skabe relationer til både politikere og forvaltningen i Hillerød Kommune. Han vil også fastholde fokus på de fornyelser, der hele tiden skal til for at have et attraktiv og spændende klubtilbud for unge mennesker.

Mdt

Publiceret 21 March 2019 13:00