Mastodonterne sørgede for at guide børnene igennem tøndeslagningen. Foto: Martin Warming

Mastodonterne sørgede for at guide børnene igennem tøndeslagningen. Foto: Martin Warming

Fastelavn på Torvet: En ny tradition er født

Fastelavn på Torvet er kommet for at blive

Af
Martin Warming

En ny tradition er født. Fremover kan ungerne klæde sig ud som superhelt, prinsesse, cowboy, astronaut eller mariehøne og slå katten af tønden på Torvet.

Hillerød ByFrum havde i samarbejde med Hillerød Shopping premiere på det spritnye fastelavnskoncept på Torvet i lørdags, og selv om der var plads til flere børn, er Jacob Sundberg, der er næstformand i Hillerød Cityforening og sidder i bestyrelsen i Hillerød ByForum, godt tilfreds med arrangementet.

Se flere billeder i galleriet nederst i artiklen...

"Vi var lidt nervøse 20 minutter før start, fordi der ikke var kommet så mange, men det endte heldigvis med, at der kom en hel del. Der kunne dog godt have været lidtflere, men det er jo et nyt koncept, og jeg er sikker på, at når folk først finder ud af, at der er fastelavn på Torvet, så vil der også komme mange flere," siger Jacob Sundberg.

Fastelavns-arrangementet var delt op i to afdelinger. Først slog de små katten af tønden, og bagefter var det blevet de lidt større børns tur. Teatergruppen Mastodonterne var også mødt op og sørgede for at guide børnene igennem tøndeslagningen.

"Jeg synes, det var rigtig hyggeligt og sjovt. Der var en skøn stemning, mange fantasifulde og flotte udklædninger og Mastodonterne gjorde det fantastisk - men det gør de jo altid," lyder det fra Jacob Sundberg.

Der var selvfølgelig også slikposer og fastelavnsboller til børnene og præmier til kattekonger og kattedronninger og de bedst udklædte.

Publiceret 04 March 2019 11:32