Arbejdet med at ombygge Hillerød Stadion er ét af de projekter, som kommunen prioriterer at skaffe fonds- eller puljemidler til. Arkivfoto

Arbejdet med at ombygge Hillerød Stadion er ét af de projekter, som kommunen prioriterer at skaffe fonds- eller puljemidler til. Arkivfoto

Fundraiser skal skaffe penge til multipark, Torvet og stadion

En særlig stilling skal oprettes på rådhuset, så kommune kan søge mere målrettet om støtte til kultur- og idrætsprojekter. For pengene får oftere til 'skal-opgaver' end til de mange ideer og ønsker, borgerne og byrådet har, siger borgmesteren

Af
Mette Dolmer Thygesen

økonomi Det kan være svært at skrabe penge nok sammen til alle de projekter, som Hillerød Kommune ønsker at sætte i søen - men nu skal en fundraiser ansættes på rådhuset med den opgave at søge støtte fra private fonde og offentlige puljer. Håbet er, at en fundraiser kan skaffe penge til at sætte yderligere gang i projekter som en ombygning af Torvet, Multiparken med skateramper ved Frederiksborgcentret, 'Det aktive Gadekær' med blandt andet en kunstgræsbane ved Grønnevang Skole i Hillerød Øst og fornyelsen af Hillerød Stadion i Hillerød Vest.

Der er mange fordele ved at ansætte en fundraiser, som bidrage med viden og erfaring i forhold til at søge penge til projekter, mener borgmester Kirsten Jensen (S):

"Vi kan få sat mere skub i vores fundraising til flere af de projekter, som borgere og byråd ønsker sig, ikke mindst på idræts- og fritidsområdet. Vi har mange ønsker og ideer her i området, men vi er som andre kommuner underlagt nogle meget faste rammer på udgiftssiden, ligesom vi som alle andre presses af stigende udgifter, f.eks. på det sociale område. Det betyder, at det, man kalder de kommunale ’kan’-områder i modsætning til ’skal’-opgaver, kommer bag i køen".

Åbne nye veje

Det var i budgetforliget for 2019-2022, at forligspartierne blev enige om at bruge 350.000 kroner i 2019 og 700.000 kroner i 2020 på fundraising. Udover lønnen til en fundraiser kan pengene gå til for eksempel workshops, fyraftensmøder og oplæg, så kommunens andre ansatte også bliver dygtigere til fundraising.

"Heldigvis søger kommunens medarbejdere allerede fonde, både offentlige og private, og indgår samarbejde med f.eks. foreninger som DGI og DIF. Vores overvejelse er, at der kan komme endnu mere systematik ind i dette arbejde, og at fundraiseren både kan åbne nye veje for os, og gøre endnu flere endnu dygtigere til at samarbejde med fonde," siger Kirsten Jensen.

Kræver ildsjæle

Der er mange forudsætninger for at få støtte fra pulje og fonde til projekter, skriver forvaltningen, som har indhentet viden fra blandt andre en privat konsulent, en større kulturinstitution, en konsulent i en fond og et bestyrelsesmedlem i en fond. Det er blandt andet vigtigt, at kommunen 'vil' sit projekt og selv sætter midler af til det også. Fondsmidlerne skal betragtes som 'nice-tohave', ikke 'need-to-have'. Fundraising skal ikke være et mål i sig selv, men være et middel til at eksperimentere og udvikle ideer. Og det kræver ildsjæle, som brænder for at realisere projektet, skriver forvaltningen.

"Vores tanke er, at vi med et stærkt fokus på fundraising simpelthen kan finde flere muligheder for at samarbejde med fonde, som ønsker at virkeliggøre projekter og programmer, der flugter idé-mæssigt med de ønsker, vi har her i kommunen. Hillerød Kommune er en spændende kommune med stigende befolkningstal og masser af kreativitet, og det må passe godt med fonde, der gerne vil forny," siger Kirsten Jensen.

Store beløb at finde

Flere og flere danske kommuner opprioriterer i disse år fundraisingindsatsen, oplyste forvaltningen i forbindelse med budgetforliget. Det skyldes bl.a. reduktioner i de kommunale budgetter, men også at staten i stigende grad flytter midler fra driftstilskud til puljeordninger, som kommunerne i højere grad skal konkurrere om. Samtidig ligger der store beløb i både danske offentlige puljer, private fonde, eksempelvis AP Møller Fonden, Nordea Fonden, Tryg Fonden, Bikuben Fonden, Egmont Fonden, SATS-puljemidler, RealDania, Lokale- og Anlægsfonden, EU og internationale fonde, som kan anvendes til udvikling, skriver forvaltningen.

I andre kommuner har man haft held til at søge ekstren støtte til projekter. For eksempel har Fredensborg Kommune fået støtte på 84 millioner kroner fra blandt andet RealDania og Lokale- og Anlægsfonden til et klimatilpasningsprojekt i Kokkedal, hvor kommunen selv har spyttet 33 millioner kroner i.

Publiceret 19 February 2019 08:00