70 lokale Fitness World-centre og Team Rynkeby samler ind til Børnecancerfonden, blandt andet i Hillerød. Pressefoto

70 lokale Fitness World-centre og Team Rynkeby samler ind til Børnecancerfonden, blandt andet i Hillerød. Pressefoto

'Bike for børnene' i Fitness World

Fitness World arrangerer cykelevent til støtte for Børnecancerfonden

motion Fitness World og Team Rynkeby går sammen om at arrangere det landsdækkende event 'Bike for børnene' til fordel for Børnecancerfonden lørdag 23. februar på 2.850 indendørscykler i 70 fitnesscentre i landet, blandt andet i Fitness World på Københavnsvej 31 i Hillerød.

Alle kan være med - både erfarne landevejsryttere og folk, der aldrig har cyklet før, og man behøver ikke at være medlem af Fitness World. Målet er at samle mere end en million kroner ind til Børnecancerfonden.

"Jeg synes, at alle, der har mulighed for det, skal cykle med den 23. februar og bidrage til at gøre en forskel og hjælpe de familier, som kæmper mod kræften hver eneste dag. Det kræver kun en smule sved på panden", lyder opfordringen fra Lars Frødstrup, direktør i Fitness World Danmark, i en pressemeddelelse.

Hvert år får omkring 200 børn konstateret kræft i Danmark. Børnecancerfonden har støttet forskning i børnekræft siden 1995, og det gør den uafhængige fond til den største bidragsyder til forskning i børnekræft herhjemme.

Billetterne kan købes på Fitness Worlds hjemmeside.

Publiceret 16 February 2019 06:00