Socialrådgiver Lasse Larsen tilbyder gruppeforløb for forældre til unge, hvor der er bekymring om misbrugsadfærd. Håbet er, at forældre kan inspirere hinanden, løsne op for hinandens skamfølelse og måske blive et fremtidigt netværk for hinanden. Foto: Anne Lønstrup

Socialrådgiver Lasse Larsen tilbyder gruppeforløb for forældre til unge, hvor der er bekymring om misbrugsadfærd. Håbet er, at forældre kan inspirere hinanden, løsne op for hinandens skamfølelse og måske blive et fremtidigt netværk for hinanden. Foto: Anne Lønstrup

Unges misbrugsadfærd giver forældre søvnløse nætter

Forældre til børn med et problematisk brug af rusmidler er ofte fortvivlede. Nu tilbydes de støtte via samtale med andre forældre i lignende situation

Af
Anne Lønstrup

Forældretilbud Hvis ens barn bruger hash eller andre stoffer, eller hvis man har en fornemmelse af, at de er på vej ud i et misbrug, giver det bekymringer. Store bekymringer.

Er barnet over 18, har forældre ikke længere myndigheden, og kan f.eks. ikke få indblik i, hvordan det går, hvis barnet har samtaler med en behandler.

Man kan sige det lidt groft: At jo mere pegefinger fra forældrenes side, jo mere langemand fra de unges side

”Forældre til børn med et problematisk brug bliver selv ramt. De er ofte fortvivlede over situationen, har søvnløse nætter, bliver sygemeldt med stress og depression og kan oven i det være fyldt af skam og skyld,” siger socialrådgiver Lasse Larsen.

Han har mange års erfaring med hash-problematikker. Tidligere var han ansat i Hillerød Kommune, siden 2007 har han drevet Rusmiddelkonsulenten, der rådgiver og behandler unge med hash- og andet stofmisbrug. Den 26. februar starter han i samarbejde med psykoterapeuten Susanna Bjørkman et forældregruppeforløb for forældre, som er bekymret for deres børns brug af rusmidler.

Dialogen kører af sporet

I sit arbejde med de unge har Lasse Larsen erfaret, at også forældrene i høj grad også lider under de unges misbrugsadfærd. Samtidig går forældre og unge tit fejl af hinanden, fordi begge parter er under pres.

”Når unge havner i et skadeligt forbrug af rusmidler, er det ofte, fordi de har andre udfordringer. Hash bliver for dem et middel til at få ro på tanker og følelser, hvis de f.eks. har ADHD, hvis de oplever stress og angst, eller hvis de er udfordret på anden vis,” siger Lasse Larsen.

Hans erfaring er desværre, at forældre og børn ikke altid er gode til at finde ind til kernen i problemerne, men at dialogen tværtimod kan gå galt:

”Forældrene kan føle sig rådvilde. Hvordan skal de gå til deres barns adfærd? Skal de f.eks. forlange urinprøver? Skal de true med at den unge bliver smidt ud hjemmefra, hvis vedkommende ikke samarbejder? De prøver forskellige løsninger, midlerne bliver skrappere og skrappere, og imens graves grøften mellem forældre og unge dybere og dybere. Man kan sige det lidt groft: At jo mere pegefinger fra forældrenes side, jo mere langemand fra de unges side,” siger Lasse Larsen.

Ligeværdige parter

Han konstaterer, at det kræver styrke at være forælder til et barn på vej ud i misbrug. Derfor tror han, at forældregrupperne kan blive en hjælp på flere måder. Dels kan man lytte til andre i lignende situation og få brudt tabuet og skamfølelsen ved at konstatere, at man ikke er alene med sit problem.

”Bare det at tale med andre kan løsne op for skyldfølelsen. Måske bliver man inspireret til at se problemerne i en ny vinkel. Er der f.eks. ressourcepersoner i familien – bedsteforældre måske – som kan træde til?” forklarer Lasse Larsen.

Forældrene kan føle sig rådvilde. Hvordan skal de gå til deres barns adfærd? Skal de f.eks. forlange urinprøver? Skal de true med at den unge bliver smidt ud hjemmefra, hvis vedkommende ikke samarbejder?

Dels vil gruppeforløbet vil stille skarpt på, hvordan man får en ordentlig dialog med den unge.

”Vi forældre har en tendens til at blive i forældrerollen, selv om vores børn er ved at være voksne. Det kender jeg selv. Men i stedet for at forsøge at rådgive sit store barn, skal man forsøge at skabe en ligeværdig dialog, hvor man spørger åbent ind til ham eller hende uden at løfte pegefingre, hvor man bliver på sin ’egen banehalvdel’ og fortæller, hvad situationen gør ved én selv,” siger Lasse Larsen.

Hans håb er, at forældrene kan gå styrket fra gruppesamtalerne, at de har fået nogle værktøjer med sig i forhold til at skabe bedre relationer til deres børn, men også at forældrene har lært at drage omsorg for sig selv, så de kan få kræfter til at komme videre.

Find rusmiddelkonsulenten på www.rukon.dk

Fakta: Rådgivning- og behandlingsstedet U-turn i København, der var tidligt ude med forældrestøttegrupper, har i en evaluering målt, at 75 pct. af de unge ændrede adfærd efter at deres forældre havde gået i forældregruppeforløb.

Publiceret 07 February 2019 08:00