”Contributions Award” består i en plakette, som nu står på Claus Strands kontor i Hillerød, og en check på 10.000 kr., som blev brugt samme aften, hvor 21 medarbejdere var i Kolding til prisuddeling. Privatfoto

”Contributions Award” består i en plakette, som nu står på Claus Strands kontor i Hillerød, og en check på 10.000 kr., som blev brugt samme aften, hvor 21 medarbejdere var i Kolding til prisuddeling. Privatfoto

McDonald’s i Hillerød hædret for sin positive indstilling

”Here we don’t say no.” Den sætning er nem at forstå og nem at huske for Claus Strands medarbejdere, som onsdag blev belønnet for deres bidrag til McDonald’s brand i Danmark

Vindermentalitet ”Here we don’t say no.”

Den sætning formulerede Claus Strand for syv år siden, og siden har han sørget for, at hans 500 medarbejdere husker den. Claus Strand er franchise-tager/ejer af syv McDonald’s restauranter i Nordsjælland, herunder den i Hillerød.

Onsdag modtog han og hans team en pris fra McDonald’s for deres indsats. ”Contributions Award” hedder prisen, og den gives til den organisation, leverandør eller enkelt medarbejder, der hvert år har bidraget mest til brandet, og som har bestræbt sig på at gøre det så godt som overhovedet muligt.

”Det er altid nemmest at sige nej, men det er ikke den rigtige løsning. Vi har besluttet os for aldrig at sige nej til en gæst, og derfor ender vi aldrig i en diskussion eller i en beklagelse af, at vi ikke kan imødekomme gæsternes ønsker,” fortæller Claus Strand, der er ”hamrende stolt af”, at hans strategi har båret frugt.

Dedikerede medarbejdere

Udover restauranten på Herredsvej i Hillerød er Claus Strand franchise-tager for McDonald’s i Hørsholm, Birkerød, Frederiksværk, Frederikssund, Helsingør og Slagelse.

”Jeg har det på den måde, at når jeg går ind i noget, så gør jeg det 100 procent. Jeg har valgt, at vores restauranter ikke bare skal være ”good”. Vi skal være ”great”. Mit team er helt med på, at vi vil være de bedste til det, vi laver, og uden dedikerede medarbejdere går det bare ikke,” siger Claus Strand.

Det tager tid at optimere kvalitet, service og renlighed, og alle Claus Strands syv restauranter har over de sidste 12-18 måneder gennemgået forandringer. Bl.a. indendørs legeland, digitale bestillingsskærme og en løsning, hvor gæster i bil kører ind i McDrive i to spor.

Claus Strand har arbejdet hos McDonald’s siden 1992 kun afbrudt af fire år, hvor han i perioden fra 2006-2010 drev 13 Shell stationer. I 2010 købte han så McDonald’s i Hillerød som sin første restaurant. al

Publiceret 05 February 2019 16:00