Alternativet inviterer til debat om aktier og økonomi

Debat 'Pas på pengene. Nutidens finanser - fremtidens økonomi.' Sådan lyder overskriften på den debat, som Alternativet i Hillerød står bag. Det gratis debatarrangement finder sted 29. januar kl. 17 til 19 i Kedelhuset.

Deltagere i debatten er Lars Pehrson, direktør for Merkur Andelskasse, Julius Grantzau, ordfører for skat & god fordeling for Alternativet og medlem af Gode Penge, Christian Poll, finansordfører for Alternativet, og til sidst Anders Nørskov, lokalformand i Dansk Aktionærforening Nordsjælland. Han er også ordstyrer for arrangementet.

De Centrale spørgsmål der bliver taget op til debatten er: Hvordan kan vi opnå gennemsigtighed og en retfærdig, reel og god pengeforvaltning? Hvad er penge, og hvordan får vi indflydelse på forvaltning af dem? Hvordan kan vi minimere risikoen for at støtte skumle foretagender? Hvordan kan vi drive investeringer i en mere bæredygtig og samfundsgavnlig retning?

Der serveres kaffe, te og kage. Spørgsmål er velkommen, og de skal sendes seneste 15. januar. Tilmelding på www.alternativet-hilleroed.nemtilmeld.dk.

Kapp

Publiceret 12 January 2019 06:00