Dogan Kilic har tidligere haft en kebab-restaurant i Roskilde. Foto: Martin Warming

Dogan Kilic har tidligere haft en kebab-restaurant i Roskilde. Foto: Martin Warming

Brødre har åbnet ny kebab- og shawarma-restaurant på Slotsgade

Dogan og Erdal Kilic har åbnet 'Slottet's Shawarma House' i Hillerød

Af
Martin Warming

Brødrende Dogan og Erdal Kilic har åbnet en ny kebab- og shawarmarestaurant på Slotsgade 51.

Restauranten har fået navnet 'Slottet's Shawarma House', og den slog dørene op den 2. januar.

Det var faktisk lidt af et tilfælde, at de to brødre faldt over det ledige lokale på Slotsgade, hvor der tidligere blandt andet har ligget en anden kebab-restaurant.

"Det var vores fætter, der så, at lokalet var ledigt, og så slog vi til med det samme. Jeg kender dog lidt til Hillerød i forvejen, og vi glæder os rigtig meget til at lære byen endnu bedre at kende," fortæller Erdal Kilic, der tidligere har haft en kebab-restaurant i Roskilde.

De to brødre Erdal og Dogan går meget op i, at kvaliteten er i orden, fortæller de.

"Alle vores dressinger og chilisaucer er hjemmelavet, og vi laver også vores egne brød," siger Erdal Kilic.

Slottet's Shawarma House holder åbent alle dage fra klokken 11 til 22.

Publiceret 07 January 2019 16:00