Unicars nye bilhus på Rønnekrogen 1 slår dørene op den 2. januar. Foto: Martin Warming

Unicars nye bilhus på Rønnekrogen 1 slår dørene op den 2. januar. Foto: Martin Warming

Helt nyt bilhus slår dørene op den 2. januar

Unicars flytter fra Lokesvej til det helt nye bilhus på Rønnekrogen

handelsliv Den 2. januar slår Thomas Ølshøj og resten af holdet bag Unicars dørene op, til et helt nyt bilhus på Rønnekrogen 1 - hjørnet af Harløsevej og Egespurs Alle.

Hvad der tilbage i april var en tom grund overfor Plantorama, er nu blevet til et helt nyt bilhus. Men der er ikke tale om et helt almindeligt bilhus. Ifølge Unicars er det nemlig samtidig Nordsjællands grønneste af slagsen.

Det nye bilhus er blandt andet udstyret med et solcelleanlæg, der kan levere størstedelen af Unicars daglige elforbrug, hvilket har ligget direktør Thomas Ølshøj meget på sinde.

"Vi er i en branche, hvor vores produkt har en direkte indvirkning på miljøet. Og netop derfor er det mig særdeles magtpåliggende, at det fodaftryk, vi fra vores virksomhed efterlader til de kommende generationer, er så lille som muligt," fortæller Thomas Ølshøj i en pressemeddelelse.

"Udover solcellerne er huset bygget op med miljøstationer, der opsamler olier og væsker fra ældre og skadede biler, så det ikke trækker ned i jorden. Man skal med andre ord kunne rive huset ned om 100 år og dyrke grøntsager i den gamle landbrugsjord dagen efter, at det er væk. Jeg er både stolt og glad for, at vi nu er kommet i mål, med et utroligt grønt bilhus her i hjertet af Nordsjælland," lyder det fra direktøren.

Ledelsesteamet i Unicars nye bilhus i Hillerød udgøres fra venstre af direktør Thomas Ølshøj, værkstedschef Claus Olsen, lagerchef Michael Bødker og salgschef Kurt Nielsen. Pressefoto

Ledelsesteamet i Unicars nye bilhus i Hillerød udgøres fra venstre af direktør Thomas Ølshøj, værkstedschef Claus Olsen, lagerchef Michael Bødker og salgschef Kurt Nielsen. Pressefoto

Der er også brug for flere medarbejdere i det nye bilhus, og Unicars i Hillerød har derfor næsten fordoblet medarbejderteamet.

"Både i salgsafdelingen og på værkstedet har vi øget staben, og så får vi, som noget nyt i Hillerød, også et stort pladeværksted, der skal bemandes," fortæller Thomas Ølshøj, inden han uddyber, hvad det betyder for kunderne:

"Eksempelvis vil du blive mødt af vores dialogmodtagelse, når du kommer ind med din bil. Her gennemgår vi sammen, hvad der skal laves på en måde, der er forståelig for dig som kunde, så der ikke kommer nogle grimme overraskelser. Herefter kan man vente i vores nye store kundelounge, der byder på en hidtil uset gennemsigtighed - man kan nemlig følge med i hele processen gennem de store glaspartier," siger han.

I det nye showroom på næsten 1.000 kvadratmeter finder man hele Opels modelprogram under tag.

"Det, at vi nu kan præsentere alle vores bilmodeller indendørs og under rummelige forhold, kommer til at give en bedre oplevelse for vores kunder," lyder det fra Thomas Ølshøj i pressemeddelelsen fra Unicars.

mw

Publiceret 25 December 2018 07:00