Sidste år indbragte kilometerjagten en halv million kroner til Nordsjælland Håndbold. Pressefoto

Sidste år indbragte kilometerjagten en halv million kroner til Nordsjælland Håndbold. Pressefoto

Tramp i pedalerne og styrk håndbolden

Nordsjælland Håndbold samler penge ind, mens de cykler af sted

Indsamling 4. marts skal der trampes i pedalerne, når årets 'Kilometer-jagt' bliver afholdt.

"Det er blevet en fast tradition, at Nordsjælland Håndbolds partnere, med bred opbakning fra erhvervslivet i hele Nordsjælland, tramper hårdt i pedalerne for at styrke økonomien i klubben. I februar 2018 blev der sammensat ni cykelhold, som tilsammen havde solgt hele 123 anparter. Det blev en fantastisk succes og indbragte knap en halv million kroner til håndboldkassen," skriver Nordsjælland Håndbold i en pressemeddelelse.

Vil slå sidste års resultat

Denne sæsons 'Kilometerjagt' køres mandag 4. marts 2019 i FrederiksborgCentret, forud for Ligakampen mod Ribe/Esbjerg. Cykelarrangementet starter kl. 17.

Pressefoto

Pressefoto

"Vores mål er at slå sidste års flotte resultat, så vi er allerede nu gået i gang med at etablere cykelholdene. Vi regner med at få tilmeldt flere nye hold i år og dermed tilsvarende ekstra solgte anparter. For at sikre den fortsatte succes er 'Kilometerjagten' i år flyttet til større lokaler - nemlig hal to i FrederiksborgCentret," skriver Nordsjælland Håndbold.

'

Nordsjælland Håndbold håber at samle flere end de ni hold, som var tilmeldt sidste år, til årets kilometerjagt. Pressefoto

Nordsjælland Håndbold håber at samle flere end de ni hold, som var tilmeldt sidste år, til årets kilometerjagt. Pressefoto

Kilometerjagten' blev for første gang kørt i 2008, og den går i al sin enkelhed ud på at en række partnere stiller med op et cykelhold - hver med fire kørere. På kondicykler skal der køres så mange kilometer ind som muligt på 1½ time. Anpartshaverne på cykelholdene kan vælge at give et fast beløb - minimum 3.000 kroner per anpart eller lave en aftale om et fast beløb per kørt kilometer.

Kapp

Publiceret 24 December 2018 07:00