Busstoppestederne kommer ikke længere til at have køreplaner på papir hængende. Arkivfoto

Busstoppestederne kommer ikke længere til at have køreplaner på papir hængende. Arkivfoto

Slut med trykte køreplaner ved busstoppestederne

Movia går over til, at buspassagerne

transport De trykte køreplaner er fortid ved busserne stoppesteder.

Det oplyser Movia, som her i december har droppet de trykte køreplaner, som hænger ved busserne stoppesteder på hele Sjkælland, dermed også her i Hillerød Kommune.

Køreplanerne erstattes i stedet af liveopdaterede køreplaner, så det er "slut med at stå og spejde efter bussen uden at vide, om den kommer til tiden eller hænger fast i trafikken," skriver Movia i en pressemeddelelse.

Passagererne kan finde og følge deres bus med SMS 1250, på internettet eller via Rejseplanens app.

"Vent med at gå ned til busstoppestedet, til du rent faktisk ved, at den er tæt på. Og se straks, om bussen er bagud i tidsplanen, så du bedre kan planlægge din rejse," skriver Movia, der mener, det er langt bedre information end den, en trykt køreplan kan give.

Mange stoppesteder har også såkaldte count down-skærme, hvor man kan se ankomsttider i realtid.

"Bedre service"

"Når vi går væk fra tryk, er det for at give en bedre service til kunderne i den kollektive transport. Vi kan nu give alle kunder på hele Sjælland liveopdateret information om, hvornår bussen faktisk kommer. Dermed giver vi også kontrollen tilbage til kunderne, som hurtigere kan træffe beslutning om, hvorvidt de f.eks. vil vente på os, hvis vi hænger fast i trafikken, eller vil gøre noget andet”, udtaler kommunikationsdirektør Camilla Struckmann fra Movia i en pressemeddelelse.

Kunder uden smartphone og ikke-digitalt stærke kunder har fortsat mulighed for at få oplysninger om, hvornår bussen kører ved at kontakte DOTs kundeservice pr. telefon på tlf. 70 15 70 00, skriver Movia. Man kan også få tilsendt en køreplan på papir.

Hvor og hvordan man kan få liveopdateret trafikinformation, vil stå på alle 14.500 stoppesteder på Sjælland.

Målet er, at alle trykte køreplaner ved stoppestederne i februar 2019 er udskiftet med information om, hvor man henter liveopdateret information om bussens køreplan.

Mdt

Publiceret 18 December 2018 14:00