Spar Nord Hillerød har doneret 10.000 kroner til 'Juleaften for alle'. Fra venstre er det Anette Lindell, der er virksomhedspraktikant hos DGI Nordsjælland, Anastasia Hegner, der projektmedarbejder DGI Nordsjælland, og Jesper Fruergaard, der er direktør i Spar Nord Hillerød. Foto: Martin Warming

Spar Nord Hillerød har doneret 10.000 kroner til 'Juleaften for alle'. Fra venstre er det Anette Lindell, der er virksomhedspraktikant hos DGI Nordsjælland, Anastasia Hegner, der projektmedarbejder DGI Nordsjælland, og Jesper Fruergaard, der er direktør i Spar Nord Hillerød. Foto: Martin Warming

'Juleaften for alle' melder alt udsolgt

'Juleaften for alle' må melde alt udsolgt - 140 deltagere har tilmelde sig arrangementet på Hillerød Stadion

Af
Martin Warming

140 deltagere har tilmeldt sig DGI og Hillerød kommunes gratis juleaftensarrangement på Hillerød Stadion, der dermed må melde totalt udsolgt for i år.

"Vi har fået rekordmange tilmeldinger i starten af december, så vi må melde totalt udsolgt nu. Men vi har oprettet en gæsteliste, hvis der kommer afbud," forklarer Anastasia Hegner fra DGI.

Man kan skrive sig op på ventelisten på www.dgi.dk/201818004000 eller ved at ringe på 79404700.

Programmet for aftenen byder på hjemmelavet julemad, fællessang, juletræsdans samt gaveuddeling til alle børn.

Borgmester Kirsten Jensen og sognepræst ved Slotskirken Jørgen Christensen kommer forbi klokken 17 og sætter juleaften-festen i gang. Formanden for Hillerød Fodbold John Franzen kigger også forbi, og han har gaver fra Hillerød Fodbold med til alle deltagerne.

Et af de lokale firmaer, der har støttet arrangementet, er SPAR Nord, der har doneret 10.000 kroner.

"Jeg synes, det er et fantastisk, at der er nogle, der har lyst til at stable det her arrangement på benene og på den måde være med til at støtte nogle mennesker, der måske har det lidt svært juleaften. Der er ingen af os, der har lyst til at sidde alene juleaften", siger Jesper Fruergaard, der er direktør i Spar Nord Hillerød.

Han håber, at Spar Nords bidrag kan være med til at gøre arrangementet endnu bedre.

"Jeg håber da, at de kan være med til at gøre en forskel. De her penge er givet af hjertet og ikke af kommercielle årsager, og det er vigtigt for os, at vi også kan være med til at støtte sådan nogle ting," siger Jesper Fruergaard.

'Juleaften for alle'

'Juleaften for alle' arrangeres af DGI Nordsjælland i samarbejde med Hillerød Fodbold, Hillerød kommune, Frivilligcenter Hillerød, Mad til alle og frivilliggruppen Juleaften for alle. Initiativet har modtaget støtte fra Rotary Hillerød, RFO Fonden (3F Frederiksborg), Hillerød Borgerstiftelse, Hillerød Bibliotek, Hillerød kommune Ældre og Sundhed samt Borger & Socialservice, DGI Inklusion, DGI Nordsjælland, C4 Videnscenter og Spar Nord Hillerød. Desuden er der kommet donationer fra Rosendahl Design Group, Lynge Nielsen Juletræer Engros, Cityforeningen, Hillerød Fodbold, Kølster Malt & Øl, Hillerød Bymuseum, Mungo Park, CO-RO A/S, Skousen Hillerød, FødevareBanken, Netto, samt en masse borgere der har lavet julepynt.

Publiceret 17 December 2018 10:00

SENESTE TV