Mads Langer spiller på Posen torsdag den 22. august. Billetterne sættes til salg fredag den 7. december klokken 10. Foto: Carsten Bundgaard/Ritzau Scanpix

Mads Langer spiller på Posen torsdag den 22. august. Billetterne sættes til salg fredag den 7. december klokken 10. Foto: Carsten Bundgaard/Ritzau Scanpix Ritzau Scanpix

Mads Langer og Anne, Sanne og Lis spiller på Posen til sommer

Mads Langer giver koncert på Posen den 22. august, og dagen efter får Posen besøg af Anne Linnet, Lis Sørensen og Sanne Salomonsen

Det bliver en god blanding af nostalgi og nye toner, når Klaverfabrikken og KlubFrivillig præsenterer to koncerter på Posen til sommer.

Torsdag den 22. august går Mads Langer på scenen med den idylliske udsigt over søen og slottet, som publikum får, når de samler sig ved den skønneste grønne plet i Hillerød centrum - af lokalbefolkningen kaldet for 'Posen'. Og dagen efter kommer Anne Linnet, Lis Sørensen og Sanne Salomonsen på besøg samme sted og giver en fælleskoncert.

Det oplyser Klaverfabrikken i en pressemeddelelse.

Klaverfabrikken startede sidste år sommerkoncerter på Posen med en udsolgt koncert med svenske Lisa Ekdahl. Koncerten var en stor succes, og det gav Klaverfabrikken blod på tanden til at arrangerer flere koncerter på Posen.

Dog blev arbejdsbyrden omkring koncerterne i sommer for stor til, at Klaverfabrikken vil fortsætte koncerterne alene. Derfor har Klaverfabrikken og KlubFrivillig i Skævinge indledt et samarbejde, så de sammen arrangerer koncerterne på Posen i 2019.

Hør Mads Langer fortolke det gamle Sanne Salomonsen-nummer 'Overgi mig langsomt' i videoen herunder:

Frivillige

Både Klaverfabrikken og KlubFrivillig håber, at koncerterne bliver en stor succes, som kan sikre lidt økonomi til nogle af de mange frivillige aktiviteter, som KlubFrivillig og Klaverfabrikken er centrum for.

“Samarbejdet mellem Klaverfabrikken og KlubFrivillig er så naturligt for os, og vi er meget glade og forventningsfulde ved det. Frivillighed, fællesskab og sociokulturen binder os sammen, og det er en fornøjelse at finde sammen i et samarbejde, som giver så god mening. Vi tyvstartede sidste år med at hjælpe hinanden med Lisa Ekdahl og SkønneSkævinge og kunne straks mærke, at fællesnævnerne er mange. Vi håber at borgerne i Hillerød og mange fra Nordsjælland vil støtte op om koncerterne og nyde nogle dejlige aftener med god musik i hinandens selskab,” siger Jens Jepsen, der er daglig leder Klaverfabrikken, i pressemeddelelsen.

I Skævinge er man også glad for samarbejdet.

“Det er vel det, vi kan kalde det perfekte match på det perfekte tidspunkt. Siden udmeldingen om Hillerød Kræmmermarkedets lukning har vi ledt efter samarbejdspartnere og arrangementer som erstatning - og med dette samarbejde kan vi igen få lov at lave det, vi er bedst til - nemlig fester og god stemning. KlubFrivillig og Klaverfabrikken minder meget om hinanden på mange fronter, og derfor kan samarbejdet kun blive en stor succes,” siger Lasse Pedersen, der er formand for KlubFrivllig.

KlubFrivillig og Klaverfabrikken minder meget om hinanden på mange fronter, og derfor kan samarbejdet kun blive en stor succes,” siger Lasse Pedersen, der er formand for KlubFrivllig. Arkivfoto: Martin Warming

KlubFrivillig og Klaverfabrikken minder meget om hinanden på mange fronter, og derfor kan samarbejdet kun blive en stor succes,” siger Lasse Pedersen, der er formand for KlubFrivllig. Arkivfoto: Martin Warming

Mads Langer har stået bag store hits gennem de sidste 13 år og er netop begyndt at skrive sange på dansk. I år er Mads Langer blandt andet manden bag julekalendersangen til DR 1. Han har skrevet musik til Sanne Salomonsen, turneret i hele Europa, skrevet og optrådt med Tim Christensen og været med i tv-programmet 'Toppen af Poppen' på TV 2. Derudover er Mads Langer fast tilbagevendende gæst i radioprogrammet Mads & Monopolet på P4.

Anne Linnet, Sanne Salomonsen og Lis Sørensen har tilsammen udgivet mere end 75 albums - og et hav af opsamlinger. De har således nok af materiale at vælge fra, når de skal finde repertoiret til deres kommende koncert på Posen, men de har allerede besluttet, at grundstammen bliver sange fra deres fælles tid i Anne Linnet Band. Derudover vil de naturligvis også spille sange fra deres respektive solokarrierer.

Billetterne til begge koncerter et sat til salg og kan købes på www.klaverfabrikken.dk.

mw

Publiceret 07 December 2018 05:00

SENESTE TV