Ladies Mud Race er et oplevelsesløb, og derfor er der mange festlig udklædte hold. foto: Firmaidrætten

Ladies Mud Race er et oplevelsesløb, og derfor er der mange festlig udklædte hold. foto: Firmaidrætten

Rekord for tilmelding til Ladies Mud Race

Rekordstart for tilmelding til Ladies Mud Race 2019 i Hillerød

Lørdag kl. 12.00 blev der åbnet for salg af startnumre til 2019-udgaven af Ladies Mud Race, og hvilken start det blev. Efter en time var der solgt over 500 startnumre, og sådan blev det ved hele dagen. Det samlede salg på førstedagen endte på lige over 800, hvilket var knap 20 procent flere end sidste år på samme tid, fortæller løbsleder Peder Bisgaard, der fulgte tilmeldingen hele dagen for alle landets seks Ladies Mud Race arrangementer.

"Helt som forventet kunne vi ikke følge Aalborg, hvor der blev udsolgt med 800 startnumre på 12 minutter," fortæller Peder Bisgaard og fortsætter:

"Men vi er meget tilfredse i Hillerød, og hvis tendensen fortsætter, så er det ikke utænkeligt, at der allerede er udsolgt i løbet af næste weekend, og det vil sige en uge tidligere end sidste år – og næsten 10 måneder før arrangementet løber af stablen. Tirsdag rundede vi deltager nummer 1.000 - så vil man være sikker på at deltage i et fantastisk, sjovt arrangement, så skal man nok ikke trække for meget i håndbremsen," slutter Peder Bisgaard.

Tilmelding er på www.sportstiming.dk/event/5980, hvor man også kan læse om selve løbet, der foregår søndag 29. september 2019.

Kapp

Publiceret 06 December 2018 06:00

SENESTE TV