Arkivfoto

Arkivfoto

Lokalplan skal sikre nyt stadion

Planerne for et nyt stadion på Selskovvej rykker nærmere. Hillerød Byråd godkendte nemlig i onsdags at frigøre 200.000 kroner til at få udarbejdet en lokalplan for et nyt moderne hovedstadion på Selskovvej. Lokalplanen er nødvendig for at kunne træffe efterfølgende anlægsbeslutninger og opnå en byggetilladelse. Der er dog ikke sat penge af til selve byggeriet.

Den nye lokalplan skal også vise, hvordan Divisionsforeningens nuværende krav til afvikling af kampe i 1. division kan imødekommes.

Mulighederne for fondsfinansiering er samtidig bedre, hvis der foreligger en ny lokalplan, vurderer forvaltningen i sagsfremstillingen.

Den tidsmæssige horisont for udarbejdelsen af en lokalplan er et år.

Publiceret 05 December 2018 06:00

SENESTE TV