Privatfoto

Privatfoto

Drabantgarden spreder juleglæde på Hillerøds plejecentre

Frederiksborg Drabantgarde gæster plejecentre i nissetøj og spiller glad julemusik for beboerne

Beboerne på Hillerød Kommunes plejecentre får en ekstra juleoplevelse her i december og i dagene op til. Drabantgarden har indledt de traditionelle julekoncerter på byens plejecentre.

Første stop i tirsdags var Ålholmhjemmet, hvor beboerne fik fornøjelse af gardens koncert, der selvfølgelig igen i år var fyldt med julens mange glade melodier. Sædvanen tro blev der også tid til fællessang med flere af julens salmer og sange.

"Det er en tradition, at Drabantgarden gennem en årrække har glædet beboerne på byens plejecentre op til den store højtid. Det er også en tradition, som beboere og personale ser frem til hvert år - et besøg af garden iklædt nissedragter," fortæller gardens formand Ole Christiansen.

De følgende tirsdage op til juledagene gæster garden Sophienborg-, Skovhuset- og Skanselyet plejecentre og ønsker beboerne en glædelig jul.

Mdt

Drabantgarden besøger Hillerød Kommunes plejecentre iklædt nissetøj. Privatfoto

Drabantgarden besøger Hillerød Kommunes plejecentre iklædt nissetøj. Privatfoto

Publiceret 03 December 2018 06:00