Team Rotary Nordsjællands ryttere og støtte-crew, der cyklede til Paris i sommer og derved samlede penge til at støtte lokale, sociale foreninger og grupper. (Privatfoto

Team Rotary Nordsjællands ryttere og støtte-crew, der cyklede til Paris i sommer og derved samlede penge til at støtte lokale, sociale foreninger og grupper. (Privatfoto

Søg støtte fra Team Rotary...

...og få penge ved en reception 17. december

Nu er der åbnet for støtte fra Team Rotary-puljen.

Penge kan gives til 'sociale foreninger eller grupper, der støtter, hjælper eller varetager interesser for mennesker, der er socialt sårbare eller udsatte med bosted i Hillerød Kommune', som det står i en pressemeddelelse.

Midlerne er indsamlet gennem sponsorstøtte til cykelholdet Team Rotary Nordsjælland, der blev dannet i 2013 af Hillerød Chr. IV Rotaryklub og senere også i samarbejde med Rotary Halsnæs.

Pengene fordeles af et udvalg bestående af repræsentanter fra Hillerød Christian IV Rotaryklub og Frivilligcenter Hillerød.

Ansøgninger

Ansøgningerne skal ikke opfylde bestemte formkrav, men indeholde en kort og præcis beskrivelse af den aktivitet, der søges støtte til, herunder formål og budget, samt oplysninger om ansøgers identitet, CPR- eller CVR-nummer, adresse, e-mailadresse og telefonnummer samt bankkontonummer.

Idrætsforeninger kan ikke modtage støtte fra puljen.

Ansøgninger sendes senest tirsdag 4. december til rotary@frivilligcenterhillerod.dk

Betingelser for støtte kan læses på Frivilligcenter Hillerøds hjemmeside, www.frivilligcenter-hillerod.dk eller Team Rotary Nordsjælland Puljens hjemmeside, www.teamrotarynordsjaelland.dk.

De tildelte midler overrækkes til modtagerne ved en reception mandag 17. december kl. 17:30 i Frivilligcenter Hillerød.

-vik

Publiceret 27 November 2018 14:00