På en halvø i Brededam i Præstevang fik Frederik 7. bygget et lille lystpalæ i 1859. Da kongen og grevinde Danner ønskede fred og ro, blev der gravet en kanal, og Fantasiens Ø var skabt. Palæet blev revet ned i 1960’erne, men en gavl blev bevaret til minde om kongeparrets private refugium. Foto: Nana Reimers/Trap Danmark

På en halvø i Brededam i Præstevang fik Frederik 7. bygget et lille lystpalæ i 1859. Da kongen og grevinde Danner ønskede fred og ro, blev der gravet en kanal, og Fantasiens Ø var skabt. Palæet blev revet ned i 1960’erne, men en gavl blev bevaret til minde om kongeparrets private refugium. Foto: Nana Reimers/Trap Danmark Nana Reimers /

Ny bog skildrer Hillerøds natur, historie og kultur

Trap Danmark udkommer nu som en mindre bog, som kun omhandler Hillerød Kommune

viden For et par måneder siden udkom den 390 sider store bog 'Trap Danmark: Frederikssund, Hillerød, Allerød, Hørsholm, Rudersdal' i én samlet, indbunden bog om de fem nordsjællandske kommuner. Nu bliver indholdet fra den store bog blevet til fem selvstændige bøger – én for hver kommune. Således udkom her i november 'Trap Danmark: Hillerød Kommune'.

Som andre store byer fik Hillerød et jernstøberi i 1800-tallet. I 1877 overtog P. Nordsten jernstøberiet i Slotsgade og kaldte det Hillerød Jernstøberi & Maskinfabrik, sidenhen Nordsten Maskinfabrik og fra 1908 P. Nordsten. Virksomheden blev landets største fabrikant af landbrugsmaskiner, bl.a. mejetærskere, radsåmaskiner og halmpressere. På billedet ses værkstedet på Nordsten Maskinfabrik i 1942, hvor arbejdet med at producere landbrugsmaskiner er i fuld gang. Foto: Lokalhistorisk Arkiv, Hillerød Bibliotek

Som andre store byer fik Hillerød et jernstøberi i 1800-tallet. I 1877 overtog P. Nordsten jernstøberiet i Slotsgade og kaldte det Hillerød Jernstøberi & Maskinfabrik, sidenhen Nordsten Maskinfabrik og fra 1908 P. Nordsten. Virksomheden blev landets største fabrikant af landbrugsmaskiner, bl.a. mejetærskere, radsåmaskiner og halmpressere. På billedet ses værkstedet på Nordsten Maskinfabrik i 1942, hvor arbejdet med at producere landbrugsmaskiner er i fuld gang. Foto: Lokalhistorisk Arkiv, Hillerød Bibliotek Thorvald Staunstrup/ Lokalhist

Her kan man læse om Hillerød Kommunes natur, historie, kultur og samfundsforhold. I alt har 153 forskere og eksperter bidraget til den rigt illustrerede bog med viden om det væsentligste fra Store Lyngby til Ny Hammersholt og fra Nødebo til Lystrup.

Tag den med på tur

"Hvor den store indbundne bog er oplagt at have liggende på sofabordet derhjemme for at nærstudere hele området, så er vores mindre kommunebøger oplagte til at give som gave og til at tage med på tur i den enkelte kommune. Det er samme indhold om naturen, landskabet, historien, byerne, kulturen og samfunds- og erhvervsforholdene, men kommunebøgerne – én for hver kommune – er mindre, med blødt omslag, og der er indlagt et topografisk tag-ud-kort over kommunen i målforholdet 1:75.000, så det er let at få overblikket," fortæller chefredaktør Niels Elers Koch i en pressemeddelelse.

Ikke meget er i dag tilbage efter det omfattende anlæg Æbelholt Kloster, bl.a. som følge af at materialer herfra blev brugt som byggematerialer til opførelsen af Frederiksborg Slot. I dag er der opstillet søjler, som er indsamlet fra gårdene i omegnen, for at give et indtryk af, hvordan det oprindelig kan have set ud. Foto: Nana Reimers/Trap Danmark

Ikke meget er i dag tilbage efter det omfattende anlæg Æbelholt Kloster, bl.a. som følge af at materialer herfra blev brugt som byggematerialer til opførelsen af Frederiksborg Slot. I dag er der opstillet søjler, som er indsamlet fra gårdene i omegnen, for at give et indtryk af, hvordan det oprindelig kan have set ud. Foto: Nana Reimers/Trap Danmark Nana Reimers /

I Hillerød-udgaven kan læserne tage med på kongelig parforcejagt i den skovrige kommune, hvor både fiskeørnen og havørnen har valgt at bygge rede. Man kan læse om Æbelholt Kloster, Nordsten Maskinfabrik og om, hvordan Vilhelm Holck har sat sit præg på området. Man kan udforske Frederiksborg Slot og Favrholm, hvor Nyt Hospital Nordsjælland opføres.

Forordet er skrevet af borgmester Kirsten Jensen.

34 bind

Trap Danmark er en omfattende samling af levende fortællinger, dybdegående beskrivelser og leksikale informationer om Danmarks natur, historie og kultur. Det er 6. gang, Trap Danmark udkommer i perioden fra 1856 til i dag. De trykte udgivelser består af et 34-bindsbogværk på ca. 10.000 sider og af enkeltstående kommunebøger – én for hver kommune.

Frederiksborg Slot er selvfølgelig også med i trap-bogen. Her ses Frederiksborg Slotssø med renæssanceslottet Frederiksborg Slot i baggrunden. Foto: Nana Reimers/Trap Danmark

Frederiksborg Slot er selvfølgelig også med i trap-bogen. Her ses Frederiksborg Slotssø med renæssanceslottet Frederiksborg Slot i baggrunden. Foto: Nana Reimers/Trap Danmark Nana Reimers /

Kommune for kommune beskriver Trap Danmark de enkelte steders geologi, geografi, biologi, arkæologi, historie, kultur, kunst og arkitektur samt samfunds- og erhvervsliv.

Trap Danmarks kommende digitale univers, der vil gøre det muligt at stå et sted i Danmark og få pålidelige, relevante og velskrevne informationer om det givne sted, udvikles løbende, og de første digitale udgivelser udkommer i 2019.

Mdt

Publiceret 26 November 2018 07:00