Kendt musiker svinger penslen: Kasper Eistrup har malet Kronprins Frederik

Den 16. november i år afsløres et nyt portræt af H.K.H. Kronprins Frederik på Frederiksborg Slot i Hillerød.

Kunsteren bag er Kasper Eistrup, der udover at være maler, er kendt som forsanger og guitarist i bandet Kashmir. Samtidig med at portrættet afsløres, åbner en udstilling med mere end 70 værker af Kasper Eistrup.

"Eistrup har gennem hele livet tegnet og malet, og har deltaget i flere kunststillinger siden 1999. Udstillingen ”Fragmentarium” omfatter mere end 70 værker, der sætter det nye portræt af Kronprinsen i relation til kunstnerens samlede ouevre," skriver Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot i en pressemeddelelse.

Åbningen finder sted fra klokken 14.30.

jbt

Publiceret 01 November 2018 19:00

SENESTE TV