Fotografi af Markedspladsen og Frederiksborg Slot set fra Slangerupsgade i 1910. Foto: Olaf Staunstrup. Lokalhistorisk Arkiv, Hillerød Bibliotek

Fotografi af Markedspladsen og Frederiksborg Slot set fra Slangerupsgade i 1910. Foto: Olaf Staunstrup. Lokalhistorisk Arkiv, Hillerød Bibliotek

Det lå ikke i kortene, at Hillerød skulle blive en stor handelsby

Hillerøds handelshistorie har været så grueligt meget igennem

Af
Kristoffer Schmidt

Museumsinspektør

Museum Nordsjælland

handelshistorie Nu til dags bryster Hillerød sig af at være en driftig handelsby med ambitioner om at blive den bedste af slagsen i Nordsjælland. Historisk set lå det imidlertid ikke i kortene, at hillerødborgere i 2018 kunne betragte deres hjemby som en af de bedste handelsbyer i landet.

Der findes mange eksempler herpå, og det første af disse stammer fra tiden lige efter Frederiksborg Slots grundlæggelse.

Den uofficielle købstad

Da Frederik 2. i 1560 gennem mageskifte erhvervede sig Hillerødsholm og grundlagde Frederiksborg Slot, manglede der en egentlig slotsby til at servicere kongen og hans hof. Godt nok lå der to mindre landsbyer i området, nemlig Hillerød og Ølskøb, men da hver af disse kun bestod af seks gårde, var de langt fra store nok til at fungere som slotsbyer.

En af de to byer kunne dog fungere som udgangspunkt for en ny slotsby, og her faldt valget på Hillerød.

En slotsby i den kaliber, Frederik 2. drømte om, måtte også være købstad. Skulle dette realiseres, var flere tiltag nødvendige. Til at begynde med oprettedes en kro på den odde i Slotssøen, hillerødborgerne i dag kender som Posen. Den skulle huse de personer, som besøgte kongen under hans ophold på Frederiksborg. Kroen var til at begynde med ikke nogen rentabel forretning, hvorpå Frederik 2. adskillige gange måtte forbedre privilegierne for de hyppigt skiftende kromænd, der desuden fik ret til at etablere en købmandsforretning.

Et andet mere omfattende tiltag var at fratage Slangerup købstadprivilegier og gøre byen til landsby. Slangerups borgere blev efterfølgende forsøgt lokket til Hillerød med løfter om købstadsprivilegier og 20 års skattefrihed. Frederik 2. undervurderede imidlertid slangerupborgernes modvilje mod projektet, da ingen ønskede at flytte til den nye slotsby.

I 1569 forsøgte Frederik 2. så igen ved at udstede et kongebrev, hvori ideen om en købstad nær slottet præsenteredes. Ind- og udenlandske købmænd opfordredes til at bosætte sig i byen, og gjorde de dette senest to år efter kongebrevets udstedelse, opnåede de borgerlig næring, og: ”Frihed for alle Skatter og andre borgerlige Bys Tynge og Besværinger i 10 Aar”. Resultatet blev imidlertid det samme som før, da ingen fulgte kongebrevets opfordring. Så nok blev Hillerød en slotsby, men købstad blev den aldrig officielt.

Alligevel voksede byen, da der pga. Frederik 2.s og senere Christian 4.s ophold på slottet fulgte en stor omsætning og handel. Christian 4.s slotsfoged Hans Pedersen var f.eks. også købmand i Hillerød. Han sendte årligt store leverancer af fødevarer til slottet, når Christian 4. boede der. Med de rette forbindelser og midler til at forsyne slottet med varer eller forpleje hof og tilrejsende slotsgæster var der altså penge at tjene. Handlen var dog skrøbelig, da størstedelen af den beroede på, at kongen gad at opholde sig på Frederiksborg Slot.

Koloreret xylografi forestillende et hektisk marked i Hillerød mellem 1875 og 1880. Foto: Museum Nordsjælland

Koloreret xylografi forestillende et hektisk marked i Hillerød mellem 1875 og 1880. Foto: Museum Nordsjælland

Et nyt kongeslot

I 1722 skete det værst tænkelige for handlen i slotsbyen Hillerød. Nordøst for byen havde Frederik 4. fået opført et mindre kongeslot ved navn Fredensborg, som nu blev kongens foretrukne residens i det nordsjællandske. Den lukrative handel med slottet, som var så afgørende for byens indtægtsgrundlag, forsvandt. Samtidig led den i forvejen fattigdomsplagede Hillerød nogle alvorlige knæk både før og efter Fredensborg Slots ibrugtagen.

Byen var stadig svækket efter en voldsom brand i 1692, hvis ødelæggelser var tæt på at få Hillerød nedlagt. Til indbyggernes held havde den daværende konge, Christian 5., ingen intention om dette og gav i stedet byen en økonomisk håndsrækning til genopbygningen. I 1733 hærgede endnu engang en alvorlig brand, der drev byen ud i yderligere fattigdom.

Løsningen på lidelserne var ifølge hillerødborgerne klar. Kongen skulle igen tage ophold på Frederiksborg Slot. Ønsket blev ikke opfyldt i 1700-tallet. I stedet forsøgte man at afhjælpe fattigdommen ved at etablere en række virksomheder i byen. Et teglværk og et uldspinderi blev således grundlagt, mens man i 1772 på hjørnet af Møllestræde og Slangerupsgade fandt plads til en hollandsk vindmølle. Det største tiltag var etableringen af, Det Kongelige Frederiksborgske Salpeterværk, som i 1753 anlagdes på en øde plads foran slottet. Det forventede økonomiske boost udeblev imidlertid og 1700-tallet må betragtes som den sværeste tid for Hillerød.

Tegning af Hillerød og Frederiksborg Slot i 1753 af Johan Jacob Bruun. Foto: Det Kongelige Bibliotek.

Tegning af Hillerød og Frederiksborg Slot i 1753 af Johan Jacob Bruun. Foto: Det Kongelige Bibliotek.

Mod bedre tider

Et andet tilbagevende ønske for de hårdt plagede Hillerødborgere var fritagelse for konsumtion. Konsumtionen eller accisen var en afgift man pålagde bønders og handelsfolks varer, der solgtes i købstæderne. Den opkrævedes ved acciseboderne, som placeredes ved købstædernes byporte. I 1778 fandtes der fire af disse i Hillerød: Københavnsporten, Helsingørsporten, Slangerupsporten eller Troldsporten og Mølleporten. Da der i modsætning København ikke fandtes en vold omkring Hillerød, antages det, at man gravede en dyb og bred grøft omkring byen for at undgå indsmugling af varer.

Handlen i Hillerød var i starten af 1800-tallet dybt afhængig af bøndernes økonomiske forhold, da de normalt brændte overskuddet fra deres solgte varer af i byens butikker. Faldt efterspørgslen på landbrugsvarer, som efter statsbankerotten i 1813, faldt handlen i købstæder som Hillerød også. Men fra 1830’erne oplevede man en opgangstid i landbruget, hvorpå bønderne blev gode kunder hos Hillerøds købmænd.

Varesortimentet i byens butikker varierede mere, end man skulle tro. For eksempel kunne F. C. Willerups forretning på Hillerød Torv i 1850’erne friste med de mest basale kolonialvarer såvel som mere eksotiske i form af citroner og kaffe. Willerup kunne desuden tilbyde et stort udvalg af glas og porcelæn samt moderigtigt tøj. Friske fødevarer og andre dagligvarer solgtes mandage og torsdage på byens torv. Torvet lagde også to gange årligt grund til byens populære kræmmermarkeder, hvor udenbys handlende kom langvejs fra for at sælge deres varer. Gøglere og forlystelser var en fast del af kræmmermarkederne, og disse fortrængte gradvist den egentlige handel på markedet. Der fandtes også andre markeder i byen såsom kreatur- og kvægmarkeder, der efter 1845 afholdtes på en del af det nedlagte salpeterværks grund. Området kendes i dag som Markedspladsen.

Netop disse markeder var stærkt medvirkende til at Hillerød gradvist voksede sig ud af rollen som slotsby og i stedet blev en regulær handelsby. Bekymringerne var dog ikke ovre. I 1850 ophævedes den forhadte konsumtion, hvilket vakte stor glæde. Men de efterfølgende love om næringsfrihed, frygtede man, ville underminere købstædernes handelsprivilegier. Samtidig opstod endnu en katastrofe, da Frederiksborg Slot i 1859 brændte og satte et endeligt punktum for kongens tilstedeværelse i byen. Trods bekymringerne blomstrede handlen i Hillerød, hvilket primært skyldtes indvielsen af Hillerød Station fem år efter slotsbranden. Stationen gjorde Hillerød til Nordsjællands trafikale knudepunkt og muliggjorde etableringen af større industri- og engrosvirksomheder i byen. Mens de traditionelle – på nær nogle enkelte – industrivirksomheder gradvist forsvandt eller flyttede produktionen udenbys, blev handlen vigtigere og vigtigere. Et godt eksempel herpå var, da Hillerøds stolthed Nordsten i 1988 flyttede fra byen. Dette banede vejen for etableringen af SlotsArkaderne i 1992, der sammen med Gågaden og Torvet i dag udgør Hillerøds vigtigste handelsområde.

Størstedelen af denne artikel baserer sig på en tidligere artikel af samme forfatter skrevet i Hillerødhistorier 2017, s. 38-43

Sæt pris på din by – Køb lokalt

Lørdag 27. oktober 2018 holdes ’Køb lokalt’-dagen i Hillerød, Holstebro, Assens og Hærvejsklyngen, og næste år er det ambitionen, at hele Danmark skal holde ’Køb lokalt’-dag. Bag kampagnen står blandt andre De Lokale Ugeaviser, De Samvirkende Købmænd og Landdistrikternes Fællesråd. Formålet med kampagnen er at styrke bevidstheden om, at et mangfoldigt og bæredygtigt Danmark forudsætter lokale fysiske butikker og lokalt betalende kunder. Hillerød Posten bakker aktivt op om kampagnen og bringer i disse uger en lang række artikler om det lokale handelsliv. Derudover deltager Hillerød Posten i distributionen af materiale til butikkerne som bannere, klistermærker, plakater med mere.

Publiceret 24 October 2018 06:00

SENESTE TV