Kim Schou fra Plantorama i Hillerød glæder sig til at slå dørene op til årets julemarked på lørdag. Pressefoto

Kim Schou fra Plantorama i Hillerød glæder sig til at slå dørene op til årets julemarked på lørdag. Pressefoto

Havecenter tidligt ude: Julen begynder på lørdag

Af
Hannah Nielsen

skolepraktikant

Fra på lørdag den 13. oktober og de næste 72 dage står den på jul og julerier, når Plantorama i Hillerød åbner sit 'berømte' julemarked.

Julemarkedet er større end nogensinde - og formentligt det største julemarked i Nordsjælland, skriver Plantorama i en pressemeddelelse.

Julemarkedet er 3.000 kvadratmeter stort, og det er fyldt med juleoplevelser og julestemning for hele familien, mekaniske nisser, juletræer og meget mere.

"Det bliver en eventyrlig jul i år. Hele familien kan komme i den dejligste julestemning, og store og små kan få masser af oplevelser. Her er mekaniske nisser, juletræer og julelys, alt til dekorationer og planter til at hygge inde og ude," siger Kim Schou Hansen fra Plantorama i Hillerød i pressemeddelelsen.

Julemanden vil læse eventyr for børnene, der også kan opleve de mange mekaniske nisser og dyr, der tidligere var en del af BonBon Lands juleshow, og julebyen med over 100 huse med lyd, lys, bevægelse og små figurer.

Julemarkedet i Plantorama åbner altså på lørdag og kan opleves helt frem til... ja, jul.

Publiceret 11 October 2018 16:00

SENESTE TV