Ny butik: Camilla tog springet fra skolelærer til 'loppedame'

’Fru Holms Lopperi’ er åbnet på Frejasvej 26 i Hillerød, hvor Camilla Holm sælger gode loppefund og egne kreationer

Af
Emilie Laurberg og Josefine Ederstrøm

skolepraktikanter

En ny loppebutik med navnet 'Fru Holms Lopperi' er åbnet på Frejasvej 26 i Hillerød.

Hos Camilla Holm, der er 'Fru Holm', kan man finde spændende loppefund og kreative projekter, som hun selv begiver sig ud i - blandt andet keramikvaser og -figurer, nymalede kommoder og skabe - og hjemmelavede kreationer.

Sagde lærerjob op

Camilla Holm fik ideen til at starte egen virksomhed, da hun efter lockout-tumulten i 2013 valgte at sige sit job som skolelærer på Frederiksborg Byskole op.

Hun startede sit lopperi i sin lejlighed i Hillerød og flyttede senere op i en lade i Fredensborg, som efter tre år blev solgt og tvang Camilla Holm til at finde nye lokaler til sin hyggelige butik. Og det er altså endt med, at Camilla Holm har åbnet 'Fru Holms Lopperi' på Frejasvej.

Hos 'Fru Holms Lopperi' bliver der blandt andet solgt vaser, figurer, smykker og andre små finurlige nipsting. Foto: Emilie Laurberg

Hos 'Fru Holms Lopperi' bliver der blandt andet solgt vaser, figurer, smykker og andre små finurlige nipsting. Foto: Emilie Laurberg

”Hvis du spørger mine tidligere kolleger, så ville de sikkert sige, at jeg tit sad og dagdrømte og sagde "man skulle lave noget andet - jeg tror jeg vil være loppedame," fortæller Camilla.

Hos 'Fru Holms Lopperi' bliver der blandt andet solgt vaser, figurer, smykker og andre små finurlige nipsting. Også istandsatte møbler, malerier og forskelligt stof kan købes i den lille butik på Frejasvej, der holder åbent fredag til mandag fra klokken 12 til klokken 17.

Publiceret 10 October 2018 06:00

SENESTE TV