Hvem bliver årets hillerødborger?

Så er det igen blevet tid til at fejre årets hillerødborger

Af
Martin Warming

Onsdag morgen afsløres det, hvem der bliver 'Årets Hillerødborger 2018'.

Det sker ved et arrangement i Nordeas lokaler i Slotsgade, hvor juryen bag kåringen, løfter sløret for, hvem der får den ærefulde titel i år.

Det er femte gang, at Årets Hillerødborger kåres. I 2014 gik prisen til Mette Skougaard, direktør for Frederiksborgmuseet, i 2015 blev Annette Quist, der er forpagter af Hillerød Camping, udnævnt til Årets Hillerød-borger, i 2016 fik Erik Helmer Pedersen, direktør i C4, prisen, og sidste år fik Leo Knudsen prisen.

Det er Nordea Fondens Gode Liv-pris, der står bag kåringen af 'Årets Hillerødborger' i samarbejde med Hillerød Posten. I juryen sidder Hillerød Postens lokalredaktør Martin Warming, FrederiksborgCentrets direktør Carsten Larsen, formand for Cafe Slotsbio Holger Toxværd, borgmester DoKirsten Jensen og erhvervsfilialdirektør i Nordea Jan Nielsen.

Hvem der bliver Årets Hillerød-borger 2018 afsløres altså onsdag morgen den 3. oktober. Du skal være morgenfrisk, hvis du vil være med på første parket. Prisoverrækkelsen finder sted klokken 8 i Nordeas lokaler i Slotsgade 44 og vil vare cirka en times tid.

Der vil blive serveret lidt morgenmad, og alle er velkomne til at være med til at fejre årets hillerødborger.

Publiceret 01 October 2018 11:00

SENESTE TV