80 patientstøtter fra Røde Kors var samlet på Nordsjællands Hospital til den årlige markering af den 15 år gamle ordning, der er blevet en etableret succes. Pressefoto

80 patientstøtter fra Røde Kors var samlet på Nordsjællands Hospital til den årlige markering af den 15 år gamle ordning, der er blevet en etableret succes. Pressefoto

80 frivillige på hospitalet fik tak for et flot arbejde

Patientstøtterne fra Røde Kors har i Hillerød rundet 15 år

frivillige De hjælper både pårørende og patienter, og er let genkendelige på deres røde skjorter og varme smil. Onsdag 19. september var cirka 80 frivillige patientstøtter fra Røde Kors samlet på Nordsjællands Hospital i Hillerød til middag, let underholdning og en status på året, der kom fra hospitalsdirektøren.

Vi skylder en stor tak for det stykke arbejde, som de frivillige hver dag leverer med bravur

"Vi skylder en stor tak for det stykke arbejde, som de frivillige hver dag leverer med bravur. De er sammen med vores personale med til at give hospitalet et menneskeligt ansigt, og det bliver påskønnet ikke bare af vores patienter, men også af vores personale," udtalte hospitalsdirektør Bente Ourø Rørth.

Første hospital i Danmark

Som det første hospital i Danmark indførte hospitalet i Hillerød for 15 år siden konceptet med frivillige patientstøtter, der står klar med støtte og hjælper patienter og pårørende med f.eks. at finde vej i det store hus.

"Ordningen er i dag så veletableret, at vi oplever afdelingerne efterlyser flere patientstøtter, fordi de kan se den store nytte, de gør for vores patienter. Vi kunne i virkeligheden sagtens bruge endnu flere," siger Bente Ourø Rørth i en pressemeddelelse fra hospitalet.

Afdelingerne efterlyser flere patientstøtter, fordi de kan se den store nytte, de gør for vores patienter

Patientstøtterne skal ikke løse opgaver, der er ansat personale til, men skal ses som en ekstra pårørende.

jesl

Publiceret 27 September 2018 05:00