Multiarenaen har ansat salgschef

erhverv Henrik Parbst er ansat i en nyoprettet stilling som salgschef i FrederiksborgCentret i Hillerød, hvor hans fokus bliver den nye multiarena på 8.800 kvadratmeter.

Hillerød Arena ventes klar til indvielse i slutningen af 2019, men allerede nu starter arbejdet med at finde sponsorer og samarbejdspartnere til arenaen, der får et gulvareal på 2.632 kvadratmeter.

Henrik Parbst, som bor i Birkerød, kender huset og Nordsjælland ganske godt, idet han tidligere har været salgschef i tre år for Nordsjælland Håndbold, som har kontor i FrederiksborgCentret. Han kommer fra en stilling som salgschef i fodboldklubben Fremad Amager.

"Den nye multiarena vil medvirke til, at FrederiksborgCentret - med flere end én million besøgende om året - fortsat er et attraktiv kulturelt omdrejningspunkt ikke blot i Hillerød, men i Nordsjælland og den nordlige del af København med masser af sport, koncerter, teaterforestillinger, udstillinger og konferencer og meget mere," siger Henrik Parbst.

mw

Publiceret 21 September 2018 13:00

SENESTE TV