150 mennesker mødte op og spiste sammen i Alsønderup, da frivillige forleden inviterede til gratis aftensmad i selskab med andre. Privatfoto

150 mennesker mødte op og spiste sammen i Alsønderup, da frivillige forleden inviterede til gratis aftensmad i selskab med andre. Privatfoto

Nyt initiativ med fælles aftensmad var en succes

Alsønderup hoppede forleden med på bølgen med at arrangere fællesspisning - og mange mødte glade op, fortæller arrangørerne

Af
Mette Dolmer Thygesen

fællesskab "En rigtig god aften".

Sådan beskriver arrangørerne af en aften med gratis fællesspisning i selskab med andre på Alsønderup Skole 13. september.

Alle hjalp til og var glade. De var glade for maden, som frivillige lavede

"Der mødte omkring 150 mennesker op, så det var et flot fremmøde i forhold til, at det er første gang, vi afholder fællesspisning. Det viser, at her er et godt sammenhold," siger Margit Hjort Enevoldsen fra ASGI, Alsønderup Idrætsforening, til Hillerød Posten.

Regnvejr

De frivillige havde først dækket bord og stillet op i skolegården, da det tydede på, at vejret blev godt, men netop som alle var op, blev det regnvejr. Men det skabte ingen problemer, fortæller hun:

Der er mange, som gerne vil fortsætte med at have fællesspisning

"1-2-3, vupti, så var alting flyttet ind på skolen. Og det skete i god stemning, som fortsatte hele aftenen. Alle hjalp til og var glade. De var glade for maden, som frivillige lavede - det var kyllingefilet med salat, ris og tomatsovs," siger Margit Hjort Enevoldsen.

Nu evaluere

Det var en gruppe frivillige fra foreningslivet i Alsønderup, Tulstrup, Bendstrup og Nejede, som havde taget initiativ til den gratis fællesspisning, og nu vil de evaluere arrangementet og finde ud af, om de vil gentage successen:

"Der er mange, som gerne vil fortsætte med at have fællesspisning - nu må vi se, hvad der sker. Tilsyneladende er der dukket to lokale sponsorer op, så udgangspunktet for at fortsætte er godt," siger hun.

Publiceret 19 September 2018 17:00