FDF Alsønderup har i dag omkring 85 medlemmer. Privatfoto

FDF Alsønderup har i dag omkring 85 medlemmer. Privatfoto

Velbesøgt jubilæumsfest i Alsønderup

FDF fejrede 25 års jubilæum med lagkage, lege og hygge

FDF's 25 års jubilæumsfest i Alsønderup var godt besøgt søndag 9. september på Baunetgården.

Omkring 70 børn og voksne deltog i den gratis morgenmad, og cirka 100 spiste frokost, som bestod af en wokret lavet over bål. Der blev naturligvis også bagt snobrød og lavet popcorn over bålet, og dagen blev sluttet af med to store fødselsdagslagkager.

Der blev både hygget og slappet af. Privatfoto

Der blev både hygget og slappet af. Privatfoto

Borgmesterbesøg

Der var besøg og taler af blandt andre borgmester Kirsten Jensen, formanden for BUS Ole Steen Lintrup og kredsleder Michael Heegaard.

Dagen blev afsluttet med lagkage til alle. Privatfoto

Dagen blev afsluttet med lagkage til alle. Privatfoto

FDF bød på masser af aktiviteter dagen igennem, blandt ballon- og vandlege, bålaktiviteter og cykelslangetræk. Der var også en jubilæumsquiz, hvor den heldige vinder vandt en fødselsdagsfest for sin klasse, arrangeret af FDF Alsønderup.

Dagen bød på dejligt vejr, og regnen kom først i samme øjeblik, oprydningen var slut, fortæller de glade arrangører.

85 medlemmer

Kredsen blev oprettet i 1993 af nogle voksne ildsjæle, som alle var aktive i FDF i andre kredse, men som drømte om at lave FDF i eget lokalområde.

Til opstartsmøderne i maj 1993 mødte 35 børn frem og ville gå til FDF - de var stort set alle sammen meldt ind i FDF inden sommerferien, og så kunne den nye kreds starte officielt op i september 1993. Igennem årene er medlemstallet gået op og ned, men for tiden er der ca. 85 medlemmer.

Borgmester Kirsten kiggede blandt andre forbi. Privatfoto

Borgmester Kirsten kiggede blandt andre forbi. Privatfoto

Publiceret 14 September 2018 14:00

SENESTE TV