Kulturnat i Hillerød: Smag delikatesser på plænen

kulturnat Madmarkedet på Plænen i forbindelse med Kulturnat Hillerød 2018 er på plads, og fredag 22. september kl. 17-21.30 åbner boderne på Plænen bag biblioteket med masser af uimodståelige tilbud. Her vil blive tilbudt et bredt udvalg af mad og drikkevarer fra lokale producenter og importører.

Chokoladeværkstedet Jota fra Gilleleje byder på chokolade af høj kvalitet, Hillerød Vinkompagni stiller op med dejlige vine fra Europa, mens det lokale champagneimportfirma, Le Bon Goût, præsenterer spændende champagner til fornuftige priser. Ole Sam Nielsen sælger honning samlet af bier fra Hillerød og omegn, og Det Lille Kafferisteri brygger kaffe på friskristede, økologiske kvalitetsbønner.

Gribskov Street Food frister med Tacos og Tapas baseret på nordsjællandske råvarer, Carsten Holm serverer grillpølser, Højbogaard byder på Shepherds Pie, burger med pulled lam og suppe samt spegepølser. Fra håndværksbryggeriet Det Våde Får tilbydes spændende øl.

Musik og stemning varetages fra kl. 18 til 19.30 af Nygren Kvartet og fra kl. 19.30 til 21 synger Guy Jeakings viser akkompagneret af jazzpianisten Svend Jørgensen.

gs

Publiceret 13 September 2018 16:00

SENESTE TV